man 30. jan 2012 14:55
Jeg tror de fleste ved hvor udmattende det kan være at flytte.
Vi (mig, mand og 11 årig søn) flyttede til Als i 2008, fra København.
Det var drømmen om frisk luft, skøn natur, mulighederne for at holde høns,
have heste og alverdens andre dyr, samt dyrke en stor have, som gik i opfyldelse.
Men nu er det tredje gang vi flytter, de 3-4 år vi har boet her.
Det første hus vi boede i (tilleje), var mildest talt en katastrofe.
Vi blev forført af at det var juni og sommer og alt var grønt og blomstrede.
Huset lignede et kæmpe pippi-langstrømpehus, der var 3 etager og 270 m2
at boltre sig på.
Haven var gammel, der var alle mulige frugttræer og buske, den var rigtig dejlig.
MEN naive, som vi var, glemte vi at det også blev vinter og at der kun var
elpaneler i huset (som ikke fungerede
Og gud, hvor ville det ha været dyrt hvis de gjorde!).
Nå, men lang historie kort..
Vi fandt et "rigtigt" hus, som var varmt og rart. 160 m2 og en stor have til.
Desværre opdagede vi at det var befængt med skimmelsvamp
og det gad vi ikke blive boende og kæmpe med udlejer om.
(ØvØv, jeg havde kun 3 min. til fods til arbejde derfra).
Nu har vi så taget springet og er flyttet i et SKØNT hus, hvor jeg stadig kan have mit eget smykkeværksted, haven er enorm og der hører en lille stald til
Det eneste der skulle kunne være en lille bitte hage ved stedet her, er at vi bor
klods op ad en svinefarm (1600 svin)
Men det tror jeg at vi vænner os til.
Nu er det jo vinter, men jeg tænker at når sommeren og varmen engang kommer,
så bliver lugten mere fæl og en masse fluer...
Men sådan er det også at bo på landet