Det har været en hård uge, nok mest psykisk.
Jeg har mistet en ven - Han viste sig at være et andet menneske, end jeg havde regnet med. Et menneske som var parat til at begå kriminalitet på min bekostning.
Han har virkelig rystet mig, og gjort at jeg går rundt i utryghed. Han tog mit dankort i min pung, tog billeder af det og shoppede for mine penge på nettet.
Jeg fandt ud af fredag nat, at der var trukket 1300,- på min konto - Fra et sted, hvor jeg aldrig har handlet før. For en sikkerheds skyld tjekker jeg så min mailboks, hvor jeg altid får kvitteringer ind, hvis jeg handler på nettet, og måtte konstatere at det ikke var mig, som havde brugt de penge, så jeg skynder mig at ringe og få spæret mit dankort.
Hen over weekenden går jeg så i tristhed, og føler mig misbrugt og dum.
Søndag skriver min tidligere ven så og spørger om han må låne 200,-, og jeg tænker at han jo er en ven, og giver ham lov til det. Han ville så komme forbi mandag.
Jeg skrev til ham og sagde at mandag nok ville blive ret hektisk, da der var en nar, som havde misbrugt mit dankort, og havde shoppet for 1300,- og betalt med mit dankort og at min far ville komme forbi på besøg.
Det næste som sker, er at min ven ringer.....
Han spørger om jeg har taget billeder af mit dankort med min mobiltelefon, og jeg siger at det har jeg ikke. Han svarer så, at det altså var mærkeligt, for han havde billeder af mit dankort liggende på hans mobiltelefon(???), og han var "Kommet til" at shoppe på det for 1300,- på et computersite, men at jeg nok skulle få pengene tilbage.
Han påstod at han ikke anede hvordan at billederne af mit dankort var havnet på hans mobiltelefon. Jeg har ikke kontakt med nogle, som også har kontakt med ham, så der er sådan set ikke andre end ham, som kan have taget de billeder. Han kommer så forbi mandag morgen, og jeg regnede med at han ville have pengene med til mig, men jeg blev klogere. Han havde ikke pengene, men jeg skulle nok få pengene og han sagde at jeg bare kunne åbne mit dankort igen (Hvem fanden tror han at jeg er?) , og jeg stiller ham så første krav - Pengene skulle stå på min konto kl 14 samme dag, og han sagde at han skulle gøre hvad han kunne for at få dem ind på min konto inden den tidsfrist. Lidt efter tidsfristen kommer der så en sms, hvor der står, at han ikke kunne skaffe pengene, men at han stadig forsøgte. Jeg gav ham så det ultimatum at hvis ikke at mine penge stod på min konto næste dag (Tirsdag) kl 10:30 ville jeg ringe til banken - Og det fik ham virkelig ud af starthullerne, for 2,5 time efter stod mine penge på min konto. For at det så ikke skulle være nok, får jeg så meget ondt i maven om tirsdagen, og kan ikke gå på mine ben. Mit ene ben går i kramper, og ryster helt vildt, og jeg har derefter rigtig ondt i benet, og det vibrerer inde i selve musklerne og senerne, og ud over det har jeg den ondeste kvalme og er bange for at der er noget alvorligt galt, og teorien er ind til videre at jeg har ondt i benene grundet for korte sener bag på mine lægge (Senerne skulle efter sigende hedde noget med lupo). Problematikken kan formentligt have noget at gøre med at jeg har været spastisk lammet som barn. Benene er først nu ved at få det bedre. Udover det har jeg heller ikke kunne sove ordentligt om natten, grundet forskellige ting, og er PT ved at være så meget ude i tovene, at jeg stresser over mit løbende toilet. Der er også sket noget godt - Min kampfisk rykker over i sit nye akvarie på fredag, bordet holdt til akvariets vægt og akvariet holder tæt, og er overraskende lydsvagt. I morgen kommer min mor forbi, og hygger sig med mig indtil om søndagen.
_________________ Det eneste som man, med sikkerhed, ved om fremtiden, er at det venter på en lige rundt om hjørnet!
|