Vores jul kan godt være lidt forskellig fra år til år.
I år kommer vores søn-svigerdatter og 2 børnebørn hjem til os og holder juleaften. Det er en lidt mærkelig fornemmelse, for på den ene side, håber vi det er sidste jul på denne addresse, men samtidig går en del traditioner væk, når vi flytter.
Andre år har vi været henholdsvis hos vores en og anden søn, og der er der andre traditioner. Både danske og engelske
Men alså sådan foregår det her på denne add.
Man ankommer helst dagen før, så det hele kan foregå i ro og magelighed
Lillejuleaften spises risengrød af vores børnebørn ( de elsker det ) og vi voksne skal i år have lækker kalvefilet med Waldorfsalat - bagte babykartofler, samt godt hjemmegjort brød.
Grød sættes i skåle på loftet. Så de skal tømmes af en voksen inden der officielt åbnes sammen med børnene for at se, om grøden er væk. Det er den mærkelig nok altid
Juletræet pyntes - ikke af mig, men af søn og børnebørn. Det er meget vigtigt.
Vi er længe oppe den aften, for det er vigtigt at børnene sover længe, så de er friske hele den 24. Når mand - svigerdatter og børnebørn er gået til ro, sidder sønnen min og jeg og deler en god specialøl eller får en anden drink, mens vi vender året på godt og ondt. I år er der nok at tale om, da der er taget store beslutninger, og der har været lidt turbulens i vores liv.
Hen først på natten går vi så til ro, og sover lige så længe vi kan, for morgenmaden er brunch, så vi sparer frokosten. Også fordi svigerdatteren er englænder.
Efter dette slappes af, for alt hvad der har kunnet forberedes, er forberedt.
Jeg får ikke lov til at stå ved komfuret, for sønnen mener det er hans rettighed, at være der, og han er god i køkkenet. Det eneste jeg laver er risalamande, og jeg kan ikke fordrage det.
Jeg går nok i kirken, og sidder en stund og for mig selv - ikke fordi jeg er særlig religiøs, men fordi jeg lige sidder og tænker/snakker med nogle, som ikke kan være hos mig og som jeg savner. I kirken er der ro til dette. Vil lige tilføje, at det ikke kun er juleaften, at jeg gør det, men især juleaftensdag er det vigtigt for mig.
Ja så spises der - mandlen skal findes, puha det er svært, når man ikke lider desserten. Jo en anden tradition er, dem som kommer ind i huset, har mandelgave med. Og der snydes ikke med mandlen. Kun farfar kan finde på at have mandler i lommen, hvis han kan se sit snit til det, men han er ikke fiffi nok. De er brune
G
Der danses - synges, og pakkes gaver op - begyndende med den yngste og en af gangen - efter alder.
Godt trætte og mætte af mad- vin - slik og diverse frugt og småkager, lidt vin og andet væskende til ganen, flader vi ud i diverse stole og sofa, indtil vi ikke orker mere, og går i seng --------- for 1. juledag er julefrokosten et must.
En frokost med mange traditioner hvad angår maden - pakkespil - gåtur og andet.
Håber den bliver god igen i år.
Lidt mærkeligt at tænke på at til næste år er det måske et andet sted, da vi har boet her siden 1978