dagen smykke 2-12 2010

den er grim, den er støbt og ikke færdig bearbejder. jeg personlig kan også godt lide at ting kan være rå men den her er bare for meget, set er som om der ikk er noget finis over det.
Uh hvor er det nemt at hakke ned på andres ting , og han har ikke mulighed for at forsvare sig -

den er grim, den er støbt og ikke færdig bearbejder. jeg personlig kan også godt lide at ting kan være rå men den her er bare for meget, set er som om der ikk er noget finis over det.
Uh hvor er det nemt at hakke ned på andres ting , og han har ikke mulighed for at forsvare sig -

Ja hun bliver nok ikke medlem herinde nu

Jeg elsker at gå med ringe og jeg har en stor ring formet som en rose (fra Georg Jensen har jeg fået fortalt). Den er flot og hænger ikke i nogen steder men ja, man kan ikke tage vanter på mens den er på fingeren og så får jeg ridset min fars bil ved dørhåndtaget fordi den jo rammer bilen når jeg åbner den. Så nej, så store ringe kan ikke helt anbefales (og alligevel går jeg med min hver dag ).

Hvem ved, det kan da være hun er medlem herinde OG hvis hun er det, skal hun ikke tage det personligt. Det er vel okay, at vi alle ikke har samme smag, det er heller ikke alle der kan lide mine smykker and that´s fine

Jeg er ellers til ringe og gerne STORE ringe, men lige den model kunne jeg ikke finde på at købe, og jeg ville også være ked af det hvis nogen påtænkte mig den i for eksempel gave

Nu har jeg luret på denne ring i et par dage, og jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal mene.

På ide-siden kan jeg godt følge hende. Jeg kan godt blive fascineret af et råt næsten ubehandlet ydre, jeg kan godt lide den rager frem i verden, og jeg synes hendes inspiration er meget sød, selv om jeg mere ser en hånd end "inspiration fra det fynske forår [...] Som markerne der ligger klar til agerbrug – fyldt med fure fra efterårspløjningen"

På design-siden synes jeg, den er lidt for... jeg tror, jeg vil kalde den løs.
Når man kører et næsten ubehandlet groft ydre, kan jeg godt lide, der er noget stringent, noget stramt over formgivningen. Noget som fortæller mig, der er lagt arbejde, tanke og energi i smykket. Noget som siger mig, der er en dygtig håndværker bag. Når en løs formgivning kombineres med et groft næsten ubehandlet ydre, virker det på mig ofte sjusket, eller som noget der bare er knaldet sammen i en ruf af en nybegynder (der hader slibearbejde lige så meget som mig). Og når jeg så samtidigt får støbefejl som den første tanke, som tilfældet var, da jeg så denne ring, ja, så har jeg lidt svært ved at blive rigtig begejstret.

Udførelsen er der ikke meget at sige om, da der er minimalt arbejde, ved en ring som denne.
Der er stort set ingen håndværk i den andet end selve støbeteknikken, og den ser som sagt ud til at være kikset lidt.
Støb, fjern støbekanal, syre, grovfil på selve ringdelen og så lige en hurtig tur på et polerehjul.
Det der tager længst tid er vel nærmest at smelte metallet og vente på at syrebadet renser overfladen.


Hvorfor får jeg den tanke, det tog 4 forsøg at lave ringen, og fejlstøbningerne så blev sat til salg som en eftertanke?
Fy, hvor er jeg slem

Men af de 4 ringe er torsdagens ring (nr3) den smukkeste, for jeg synes støbefejlen har placeret sig meget spændende og dekorativt. Og på billedet, hvor den sidder på hånden, er den da meget sød.