Pia skrev:
den største kender, jeg kender, er blueraven, men jeg tror ikke hun er meget på forum pt., men hun er medlem, stadigvæk - tror jeg
Hi hi - jeg er her skam stadig, men har haft lidt travlt, så der har ikke været meget smykketid/forumtid det sidste halve år. Men nu er der så småt begyndt at blive lidt tid igen - er pt ved at læse op på alt det jeg er kommet bagefter.
Men jeg da kan altid fanges via PM.
For lige at vende tilbage til spørgsmålet...Der er ikke nogen bestemt definition på, hvad der er ædelsten og hvad der er halvædelsten.
Forskellige historiske og geografiske traditioner mudrer billedet.
Den def. jeg selv bruger, er om stenene ridses i brug - altså stenenes hårdhed.
Ædelsten har i min bog en hårdhed på 8-10. Resten er halvædelsten (smykkesten generelt).
Men nu er forskellen du spørger til jo krystal eller ædelsten, og det er heldigvis lettere (rent teoretisk).
Krystaller har en krystallinsk struktur, hvilket vil sige at de er bygget op i et ordnet atomgitter som gentager sig.
Alle de sten der i min bog hører under ædelsten (f.eks diamanter, korunder, og beryller) er krystallinske i deres opbygning, og derfor krystaller.
Under halvædelsten/smykkesten er der både krystaller (som f.eks kvarts) og amorfer (som f.eks lapis lazuli).
Sådan skelner jeg mellem begreberne:Ædelsten - er hårde (mohs 8-10).
Halvædelsten - smykkesten (mohs < 8).
Krystaller - har en ordnet gentagende atom-/molekylestruktur.
Krystallinske massiver - er opbygget af mange enkelte krystaller.
Amorfer - atomerne/molekylerne er placeret tilfældigt i forhold til hinanden.
Mineraler - har en specifik kemisk sammensætning.
Bjergarter - kan indeholde flere forskellige mineraler.
Sten - fantastisk ord der dækker det hele, og så har man jo ikke sagt for meget
.
Hvordan man identificerer de forskellige sten, er en hel videnskab for sig, men det bliver lettere med erfaring.
Bøger og websider om mineraler og ædelsten være en stor hjælp.
Eller man kan spørge herinde
Mht til ametysten, så betragtes den som en halvædelsten, den er en krystal i kvarts-gruppen, et mineral og frem for alt - en sten...
Måske skal vi have gang i
"Ugens sten" igen, så vi kan får lidt cybererfaring?