Switch to full style
Her kan materialer og værktøj diskuteres.
Metaller, perler, sten, værktøj, tråd, wire - med andre ord, alt det man bruger til at lave smykker.
Det er også her du finder ting som "Ugens sten" og "Månedens værktøj"
Skriv et svar

Ugens sten - uge 33 - 2011 - Labradorit

lør 20. aug 2011 13:21

Billede

Labradorit (Ca,Na)(Al,Si)4O8) tilhører feldspatgruppen, og er dermed i familie med sten som solsten, månesten, amazonit og orthoklas, men hvor solsten kan siges at have fanget solens gyldne ild, månesten opslugt det mystiske sølvagtige måneskær og amazonit badet sig i stjernestøv, fremviser labradoritten et lysfænomen der mest af alt minder om nordlyset.

Stenenes farve varierer fra klar, gullig, hvid over alle grå nuancer til næsten sort. Farvespillet (labradorescensen) kan være alle farver, men blå er det almindeligste.

Labradorit blev opdaget i omkring år 1770, på kysten af Labrador og på øen St. Paul (Canada). Senere er stenen fundet flere steder. Rusland, Norge, Madagaskar og Finland er nogle af dem.
I Ylijärvi (Karelen, Finland) ligger et stenbrud, hvor man saver plader ud af denne sten - til facadebeklædning!

Billede

Udvalgte stykker herfra slibes til smykkesten. Disse blev i 1950'erne lanceret under navnet spektrolit.
Hvor de fleste labradoritter mest spiller i de blå farver, er de finske spektrolitter kendt for at skifte ødselt i alle spektrets farver.

Den finske forekomst blev fundet under den finske vinterkrig (1939-40), da soldater udhuggede store stenblokke til forsvarslinierne. Mon ikke det er første gang en smykkesten er begyndt som tankspærring?!

Billede

Misforståelser og forvekslinger:

Rainbow moonstones - er ikke månesten men hvide/klare labradoritter. Stenene udviset typisk labradorescens, og ikke det silkematte hvide-blå skær (adularescens), der kendetegner rigtige månesten.

Billede

Billede

Larvikit - minder meget om labradorit, men er en syenit (kvartsfattig granit), bestående af feldspat, biotit og hornblende. Larvikit er ofte grå-sort, spættet og synes at indeholde stykker af "perlemor" som glimter lystigt.

Billede
Larvikit fra Olsofeltet

Billede

Labradorit >< Spektrolit - er en geografisk skelnen, hvor kun de finske sten kaldes spektrolitter. Men alle spektrolitter er labradoritter (hvorimod ikke alle labradoritter er spektrolitter).

Billede

Værd at vide, når du køber:

Labradoritter kan være en slem skuffelse, når man køber dem, uden at have haft dem i hånden.
Typisk vil en labradorit i smykkestens-størrelse (jo mindre, jo oftere), kun udvise farvespil i to retninger - direkte modsat hinanden. Det er altså overordenligt vigtigt, at stenenes slibning og evt hul(ler) er orienteret korrekt i forhold til lysindfald i brug.
Der er jo ikke meget ved en grå sten, der kun viser magien, når man bliver belyst nedefra med en lommelygte.

Det vigtigste våben mod "kinesernes" fejlslib (og dem er der skræmmende mange af), er deres egne billeder.
Kig på lysrefleksen.
Sidder den i en vinkel, hvor lyset naturligt vil komme fra, når stenen er i brug?

Billede

"Gode" slibninger:
Billede Billede

"Bæ" slibninger:
Billede Billede

Den sidste er en sten til $25. Jeg ville godt nok være sur, hvis jeg gav så meget for en sten, der bare ville være grå i brug. ;)-

Billede

Hvad synes i om labradoritter, og har I nogle, I vil vise frem?

Billede

Re: Ugens sten - uge 33 - 2011 - Labradorit

lør 20. aug 2011 13:40

Jeg ELSKER de små grå-blå...

Men jeg kender også alt til de dårlige slibninger.

Denne var en af de bedre:
Billede

Denne her derimod, var bare grå:
Billede

Men på en eller anden måde gør det ikke så meget, synes faktisk også at de er smukke når de bare er grå... Lige for tiden bruger jeg mest mine små lab. dråber, som jeg ELSKER!!

Billede

Re: Ugens sten - uge 33 - 2011 - Labradorit

lør 20. aug 2011 14:42

Jeg er også vildt betaget af denne sten.
Lidt svært at fotografere en hel håndfuld og samtiddig få alt det fine frem på een gang.
Det var nok den første sten jeg forelskede mig i, næst efter rubinen.

Billede

Re: Ugens sten - uge 33 - 2011 - Labradorit

lør 20. aug 2011 14:51

Hold da op hvor har du mange Anne

Re: Ugens sten - uge 33 - 2011 - Labradorit

lør 20. aug 2011 15:10

Hi-Hi, ja, men kan aldrig få nok af sten vel?
Jeg kunne godt se mig selv med Labradoritgulve i hele huset!!! =))

Re: Ugens sten - uge 33 - 2011 - Labradorit

lør 20. aug 2011 15:13

Anne Marthin skrev:Jeg kunne godt se mig selv med Labradoritgulve i hele huset!!! =))


@-) @-) @-) @-) @-) Det MÅ jeg bare have!!! Gad vide hvad det ville koste??

Re: Ugens sten - uge 33 - 2011 - Labradorit

lør 20. aug 2011 15:17

Anne Marthin skrev:Jeg kunne godt se mig selv med Labradoritgulve i hele huset!!! =))
Det ville være en ret kort fornøjelse, tror jeg.
Da labradorit er blødere end kvarts, ville hvert et lille sandkorn ridse... Billede
Men til vægge (og lofter) kan det bruges - der er slitagen jo ikke så stor.

Billede

Re: Ugens sten - uge 33 - 2011 - Labradorit

lør 20. aug 2011 15:35

Nå, skidt så nøjes jeg bare med vægge og lofter.
Dejligt at du valgte lidt labradoritinfo, BR :-D

Re: Ugens sten - uge 33 - 2011 - Labradorit

lør 20. aug 2011 16:58

super sten - jeg er også fan - er der noget bedre end det dybe blå-lilla-turkise-gyldne blink, der ligger i stenen- det er sært at den kan købes for penge.
jeg er også glad for larvikiten. jeg har en del liggende af begge sten- men får dem ikke rigtigt omsat. når gejsten kommer over mig ligger jeg et par billeder op - lækker samling Anne. stor overraskelse at månestenen hører til i ensemblet, men det understreger bare at jeg vist for alvor er hooked på gruppen.
det minder mig om at jeg forleden læste at rhyoliten faktisk var vulkansk relateret.
lækre smykker Camilla, tror måske din oxyderede kobber går allerbedst til stenen (Kan næsten høre BR sige: NEJ, sølv) O:-)

Re: Ugens sten - uge 33 - 2011 - Labradorit

lør 20. aug 2011 17:38

NEJ, sølv!!! Billede
(selv om de vanvittige sølvpriser, har ændret lidt på min ellers lidt stejle holdning)

Billede
Skriv et svar