Hej alle.
Nå, i mængden af spam i går, må mit indlæg være blevet slettet. Men pyt, jeg prøver bare igen.
Jeg søger en firkantet lås til wire.
Jeg har købt nogle fine firkantede perler (kuber) i resin og porcelæn, som jeg har været ved at lave kæder af. De er sat på wire, som er dækket med hul gummisnørre.
Så er det jeg synes, at de runde låse jeg ligger inde med ikke helt passer hertil, og jeg vil derfor høre om nogen herinde ved hvor man kan købe firkantede låse?
Perlerne jeg har brugt er henholdsvis 7 x 7 og 10 x 10 mm, så låsene skal være ca. samme størrelse.
De skal være "sølvfarvede" - gør ikke den store forskel om de er forsølvede, i sølv, i stål etc.
Om det er magnetlåse, karabinlåse eller andet betyder heller ikke så meget - jeg er primært interesseret i formen..
Håber i kan hjælpe.
Anette