Fem dage efter min dejlige Westie døde, faldt min mor og brækkede hoften - så kom yngste datterens konfirmation fire dage efter ..... Så den lå på rutefart til sygehuset - forberede konfirmation - tilbage til sygehuset osv. Vi bor i Næstved og mor lå på Nyk. F`s sygehus. Konfirmationen blev vel overstået ..... Mor blev flyttet tilbage til plejehjemmet - der var ikke mere som kunne gøres, hun responderede ikke på nogen behandling. Lægerne mente også, at hun oveni havde fået endnu en hjerneblødning- men mega stor denne gang .... Så kom tiden hvor vi søskende nærmest boede plejehjemmet .... og efter 1½ ugen vågen ved dødslejet fik min mor endelig fred ...... puha det var hårdt .....
Hun fik en smuk bisættelse en flot solskinsdag .... og ligger nu ved siden af min far som døde for 20 år siden .....
MEN så kommer det ubehagelige. Nu kommer bodelingen .... mor havde et hus (betalt) hun havde værdigpapirer og penge på bankbogen. Hendes ønske har hele tiden været, at når vi kunne se, at hun kunne "klare" sig for pengene, skulle vi søskende have det beløb, man må få uden at skulle betale skat. Dette beløb overførte min søster, som havde fuldmagt ( da min mor de sidste år var dement). Min søster sørgede også for, at alle regninger til huset, som mor først ville have solgt efter sin død, blev betalt. Min mor var en lille svagelig dame, som vi hjalp med alle de ting, der nu skal i et hus - med indkøb, male klippe hæk, som var på alle fire sider ..... osv Huset samt haven passede vi så, efter mor kom på plejehjem. Jeg har haft en storebror til, som døde for 21 år siden, han har en søn, som så skal arve på lige fod med os andre. Min tidligere svigerinde og min nevø, har vi stort set ikke haft kontakt med siden. Jeg har skrevet hver jul til dem, og sendt fødselsdagskort til min nevø ..... men efter 12 år gav jeg op .... Jeg kalder ham lige X for nemheds skyld, han har været og besøge sin farmor 2 - 3 gange i de 21 år. Da hun døde - ringede min anden storebror og fortalte det. X kom til begravelsen samt til bodeling i Skifteretten. Da han fandt ud af, at vi have fået pengegave af mor, satte han sig helt på bagbenene ... og forlangte bobestyrer til at dele boet. Dvs at indtil huset engang er solgt, skal der sidde en advokat og sørge for, at alle regninger bliver betalt osv - det koster mellem 30.000 - 100.000 kr om året. Og da huset ligger på Lolland kan der gå mange år inden det bliver solgt. ...... X ville slet ikke have nogen ting fra huset. "Jeg har nok af ragelse selv" var bemærkningen. Jeg troede da bare, at han gerne ville have nogle billeder af hans far, da han var lille - eller en ting til erindring om hans farmor .... Min mor havde en profeti om, at X først dukkede op når der skulle arves - jeg er glad for, at hun ikke oplevede det - eller de ting han sagde i Skifteretten ..... X syntes ikke, at der var så mange penge tilbage .... ( jeg er forarget) Min mor blev alene da hun var 60 - solgte deres lille gård, købte et hus (kontant til ejendommæglerens store morskab) - og kunne leve for de renter resten af beløbet gav, indtil hun kunne få pension ... Da hun kom på plejehjem - betalte hun både omkostninger til huset samt plejehjemmet - beløbet fra pension kunne ikke engang dække udgifterne hertil, så det blev også betalt udaf formuen. Og nu skal resten af mine forældres hårdt sammensparede "formue" - gå til en advokat ..... Jeg er dybt rystet i mine grundvolde, over at man kan komme spadserende ind fra højre og sige, man er uenig og derefter bliver der sat bobestyrer på , til trods for, at vi sidder 3 søskende og er enige om, at vi nok skal passe huset indtil det bliver solgt ..... Selvfølgelig skal X have sin del - det er slet ikke der jeg vil hen ... det er bare måden. Jeg kan endnu se ham læne sig ind over bordet og spørge Advokatfuldmægtigen: "Jeg skal lige høre èn gang til, hvor mange penge der stod" ... for derefter at rejse sig op og gå .... uden at sige farvel !!!
Puha så fik jeg da lidt luft ......
_________________ Mvh Kirsten
::::::::::::::::::::: Carpe diem
|