Med de evner du har i smykkefremstilling, skulle du sagtens kunne få et job i en aftenskole.
For at undervise på aftenskoler, kræver de fleste aftenskoler, at du enten har en voksenpædagogisk uddannelse eller at du tager en i løbet af det første år. De udbyder uddannelsen mange steder, og det er ikke en fuldtids uddannelse, men noget du kan gøre ved siden af dit studie og dine smykkekraetioner. Jeg mener at kunne huske, at det var et 120 timers forløb, jeg tog, men det er en hel del år siden, om det er ændret siden, ved jeg ikke. Og det koster ikke en herregård. Her i Aalborg kan man bl.a. tage det på Folkeuniversitetet.
De elever, du får på aftenskole, er super heldige, for du er dygtig til dit job.
Hvis du har brug for hjælp til oversættelser af dine tutorials, skal jeg gerne hjælpe, du skal blot sende dem til mig på mail, så skal jeg hurtigt oversætte og returnere. Og jeg skal ikke have noget for det, andet end at jeg så også må benytte mig af dine tutorials. Jeg synes, det kunne være sjovt at gøre. Så du siger bare til, hvis du vil have hjælp.
_________________
Smykkehilsener
Lise
http://www.smykkekreationer.dkUnikke og håndlavede smykker i ædelstene, ferskvandsperler samt sammen med Sterling sølv og forgyldt Sterling sølv.