Min Westie på 8 år havde i en uges tid skrantet lidt, derfor besluttede vi, at hun skulle en tur til dyrlægetjek.
hun var derude kl 9. Jeg kørte hjem igen, mens der blev taget prøver. Kl. 12 var vi derude igen - fik dommen, at der ikke var noget at gøre. Kl 13 var hun i Nangijala.
heldigvis havde vi forinden talt om, at hvis det var noget helt slemt , hvad vi jo ikke troede det var, skulle hun ikke igennem en masse ting, for vores skyld.
Puha hvor jeg savner hende - hun var virkelig mors hund .....
Heldigvis har vi mange gode minder og billeder. Jeg har også to skotter i huset endnu - men det er altså ikke det samme .....
