Dato og tid er tors 28. mar 2024 13:02

smykke forum

Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner


Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: tirs 17. jul 2012 08:52 
Offline
Perle
Perle

Tilmeldt: tirs 17. jul 2012 08:20
Indlæg: 2
Hej. Jeg sidder og hjælper en ung pige ved navn Mie med hendes webshop. Hun har ikke nogen særlig stor omsætning, hvilket delvist skyldtes mangel på SEO, og en lidt tør hjemmeside.

Enhver form for feedback på, hvordan siden kan optimeres så Mie kan få en større omsætning, vil være til stor hjælp. :)

Siden kan ses her - Smykkeuniverset

Vh JLM.


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: tirs 17. jul 2012 12:59 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Hej

Jeg kaster gerne et lidt grundigere kig på siden i aften, for der er en del ting man kan overveje at ændre på, men tiden er lidt kneben for mig lige nu.

Billede

_________________
Billede


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: tirs 17. jul 2012 16:21 
Offline
Safir
Safir
Brugeravatar

Tilmeldt: søn 29. apr 2012 06:56
Indlæg: 376
Geografisk sted: Nordjylland
hey.
jamen så vil jeg da ligge hårdt ud med dette smykke på hendes side:
http://www.smykkeuniversete.shoppinnet.com/?page=productdetails&idp=143792&a=Fantastisk-rhinsten-diamant-ank%2E%2E%2E

er der brugt rhinsten eller diamanter? vil da mene det ser ud til at være ganske billigt materiale der er brugt men så at sætte en høj pris på det, hjælper nok ikke på omsætningen.

og jeg forstår da slet ikke hvordan den ene kæde kan koste 65kr og den anden er oppe på 230kr :-?
den eneste forskel er hjertet.

_________________
Hilsen Jessica
Vær mod andre, som du vil have andre skal være mod dig
Billede


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: tirs 17. jul 2012 19:25 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Så blev der endelig lidt tid...

Inden jeg går i gang, vil jeg lige sige, at det jeg skriver, er ting jeg ville overveje at ændre, hvis det var min hjemmeside. Jeg har ingen facitliste med korrekte svar, det er alt sammen det jeg oplever, og det jeg tænker over, når jeg kigger på siden.

Førstehåndsindtryk (forsiden):

Billede


Farven er dræbende.
Spændende lille billede.
Enkel og overskuelig.

Forsiden:

Jeg ville fluks fjerne det lille billede på forsiden:

Billede


- for det skaber en forventning resten af smykkerne ikke rigtig lever op til. Jeg indrømmer, jeg fik blod på tanden, for kæden (armbåndet?) ser meget spændende ud. Men intet sted på hele hjemmesiden fandt jeg noget som bare mindede om det, og så bliver man altså skuffet.
Ikke den bedste følelse for en kunde at have i en handelssituation.

Jeg går absolut ind for et lækkert billede på forsiden, men for mig er det vigtigt, det er et billede af noget der rent faktisk findes til salg i butikken.
Eller hvis det ikke er et billede af et smykke, så i det mindste et af noget, der fortæller noget om virksomheden.

Teksten kunne måske godt strammes lidt op - f.eks kunne teksten: "Smykkeuniverset kan også findes på facebook! På facebook hedder vi: Smykkeuniverset" godt undvære den sidste halvdel, eller måske slet og ret sige. "Besøg Smykkeuniverset på facebook".

Farven:

Er nok det største minus ved siden. Jeg har en idé om, at de er valgt med henblik på at illudere guld og dermed eksklusivitet, men virkningen bliver i stedet lidt kvalm og billig. Farven er simpelthen for "flad", uden dybde og de mange nuancer indenfor samme toneskala gør ikke meget for at modvirke dette.
Jeg ville overveje at ændre farverne - vælge et farvetema (evt finde et billede, hvor jeg kunne lide farverne), og holde mig til dem. Eksempler kunne være strandfarver:

Billede


farverne fra baggrunden på det lille billede med uglerne:

Billede


eller noget helt andet:

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede


Mulighederne er mange...

Et monokromt farvevalg synes jeg personligt fungerer bedst med neutrale eller kølige farver, der har deres egen dybde (f.eks sort, grå, hvid, blå, grønne eller violete farver). Men et drys kontrastfarve sætter nu altid lidt ekstra pift på tilværelsen.

Tænkte på, om den nuværende side ikke bliver blokeret af pornofiltre - det er jo nærmest kun hudfarve :D ;)

Billederne:

Er for mig noget af det vigtigste, og det er lidt af en blandet landhandel her. Billederne bærer præg af, at de er plukket fra grossisternes hjemmesider og bare gengivet - måske lige med et logo tilføjet. Resultatet er et noget uens sammensurium, der virker rodet og uprofessionelt.
på eksemplet herunder er der f.eks 6 forskellig baggrunde på 7 billeder:

Billede

- og den lilla galoperer altså helt af i forhold til den orangeagtige hjemmeside.

Jeg ville overveje at tage mine egne billeder, i den samme stil og med samme baggrund.
Det er selvfølgelig lidt bøvlet, men det giver et indtryk af stil, styr på tingene og kontinuitet.

Et plus ville også være flere billeder af hvert smykke (som der er nogle steder), og mulighed for at se dem i stor opløsning. Når man ikke han holde tingene i hånden, er billederne jo meget vigtige, så man kan se, hvad det er man køber.

Materialer og begreber:

Der mangler styr på materialerne og begreberne. Som prinsessen allerede har nævnt, er ordet "diamant" meget misvisende. En diamant er et stykke dyrt kulstof, og med priserne på siden, er jeg ganske overbevist om, at det ikke er det, der er tale om. Jeg ville skrive de materialer, det rent faktisk er.
F.eks fremgår det intet steds ved disse øreringe, at det er Cubic Zirkonia (hvad det jo sikker er). Derimod får man (bortset fra tell-tell prisen) det indtryk, det er diamanter det handler om.

Billede


Ordet "lakeret" ville jeg også udskifte med "forgyldt" i en ruf.
Hvor store er stenene? 7mm? 8mm? Den slags er for mig også vigtig at få med (faktisk ville størrelser være rart på alle smykker - og ikke bare kædelængder).
Og er det pr stk (som der står) eller pr par (som jo er normalt ved køb af øreringe)?

Generelt ville jeg lige nærlæse alle beskrivelserne, for der er flere unøjagtigheder, og de kunne godt bruge lidt uddybning.

Lidt eksempler:
- YingYang produkterne har en "2mm sort vokset bomuldssnor" ikke en snor af "20mm sort voks bomuld" som der står nu - 20mm er 2cm ;)

- "Heart of the Ocean" halskæden er beskrevet som "østrigsk klar blå krystal". Hvad er det? Krystalglas? Der findes ikke nogle naturlige billige blå krystaller det kunne være, så jeg ville undersøge om det var krystalglas eller evt en syntetisk "sten" der er brugt - og skrive det.

- Ved ugleøreringene står der "Øjnene på det ene par øreringe er blå og på det andet par er øjnene af rav" - er de nu også det? For mig ligner de ravfarvede "sten", og ikke rav.

- Scrabblehalskædernes tekst siger: "Halskæde med bogstav! ALLE BOGSTAVER, BORTSET FRA Æ,Ø,Å! Du kan vælge mellem en kæde lakeret med sølv eller forgyldt guld" - man kan godt få den opfattelse, man får alle bogstaverne med i prisen. Og så må man vælge en enten forgyldt eller forsølvet kæde (ikke lakeret) ;)
Måske "Halskæde med bogstav! Vælg mellem bogstaverne A-Z og forgyldt eller forsølvet XXmm kæde.
Bogstaverne er lavet af plastic og måler XXmm x XXmm.
" ville forvirre mindre, og oplyse lidt mere.

Den letteste måde at gøre beskrivelserne fyldestgørende på, er at lave sit eget lille spørgeskema, der skal være besvaret inden et smykke ryger ind på hjemmesiden.

Eksempel:
Hvad forestiller smykket (kort beskrivelse)?
Hvad farver er smykket/stenene/emaljen (+ evt valgmuligheder)?
Antal (stk / par / sæt / andet)?
Hvad materialer er der brugt (metal, sten, plast, gummi, træ osv)?
Er der tale om massive metaller eller forgyldning/forsølvning?
Hvor lang er evt kæde?
Hvor stort er selve smykket?
Hvor store er evt sten (diameter i mm)?
Pris?
Vægt?


Forsendelse & Betingelser:

Har jeg ikke fundet noget om. Det er vigtigt vi som kunder ved, hvad fragten vil koste. Eller om den er gratis.
Ej heller har jeg fundet noget om handelsbetingelser.
To mangler jeg ville rette op på.

BundBoxen:

Billede


Forstår jeg ikke rigtig, og jeg har en formodning om, at den ikke er helt færdig.
Her ville jeg forvente at finde links til de vigtigste infosider (betaling, betingelser, forsendelse, facebook osv)

Overskuelighed:

Her har jeg faktisk ikke andet at sige, end at jeg finder siden MEGET overskuelig og let at navigere rundt på.
Det fremgår klart hvilke betalingsmidler der kan bruges, og siden er ikke plastret ind i alskens reklamer for dit og dat.
Funktionsoverskueligheden er i top! Billede

-------------


- og så tror jeg, jeg holder mund, og lader jer slikke sårene ;)

Billede

_________________
Billede


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: ons 18. jul 2012 11:37 
Offline
Safir
Safir
Brugeravatar

Tilmeldt: søn 29. apr 2012 06:56
Indlæg: 376
Geografisk sted: Nordjylland
:clap: det tror jeg næsten ikke jeg kunne skrive bedre. lige mine ord. :-bd
jeg ville måske også skrive hvem jeg selv var. mere så man får et navn på hvem der står for hjemmesiden og smykkerne.
havde jeg selv skulle vælge en farve/baggrundsfarve til min hjemmeside (ikke fordi jeg har en) så ville jeg nok vælge en pæn blå. ikke for kras men heller ikke for lys/baby agtig farve.
eller måske noget i stil med disse billeder:
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede

Jeg er selv helt vild med flotte natur billeder. Himmel, vand, vejret og den slags.
Jeg havde nok selv valgt en af de første 2 billeder eller det sidste.
Og så skrive med almindelig sort skrift.

_________________
Hilsen Jessica
Vær mod andre, som du vil have andre skal være mod dig
Billede


Top
 Profil  
Svar med citat  
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 10 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron

Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group. Color scheme by ColorizeIt!
Danish translation by Olympus DK Team

Copyrights forbeholdt Cyberimport.dk - Perler til lav selv smykker