Først klippes 2 stykker 2,5mm tråd.
Et stykke er lidt mindre end det ønskede ringmål. Det andet er ca. 35cm.
Det store stykke skal bruges til ”små ringe”, og her er det lettest at lave flere på samme tid.
Tråden er i dette tilfælde af bronze.





Den ene klippede ende af ringskinnen (den korte tråd) saves af.
Saven er sat op til plade (saver når den føres ned) og vinklen er ca. 45º







Den lange tråd skal udglødes. Jeg er den utålmodige type og vælger brændhoved D, hvor der er tryk på.





Hele tråden opvarmes jævnt til den er svagt rødglødende…





… og den brat-afkøles i vand.





En passende dorn findes frem. Jeg har valgt, at den lille ring skal have en indre diameter på ca. 8mm. I stedet for min almindelige 8mm dorn, bruger jeg i stedet skaftet på et knopstempel, som passer i størrelsen.





Knopstemplet beskyttes med en læderlap, og spændes godt fast i en skruestik.
Med håndkraft rigles den udglødede tråd op til en lille helix.











Helixen spændes - beskyttet af en læderlap - fast i en skruestik.
Forsigtigt saves den ene ende af - her er jeg meget omhyggelig med ikke at ridse den bagvedliggende vinding.
Saven er sat op til plade (saver når saven føres ned) og vinklen starter ved ca. 45º men ender stejl.
Normalt når man saver ringe af helix sættes saven op til ringe = klingen vender omvendt (saver når saven føres op/frem), men med meget kraftige ringe som her, har det ingen betydning.





Helixen vendes, og den saves igennem. Vinkel igen ca. 45º.
Fjern ringene efterhånden som de løsner sig fra helixen, så du ikke ender op med en masse halve ringe.







Resultat - 8 ringe, lidt rester og en brudt klinge (Bronze slider godt på klingerne).





Den lille ring skal lukkes.
Til en kraftig ring som denne, vælger jeg bredkæbede fladtænger.
Med et godt tag på hver side af samlingen vippes enderne frem og tilbage, mens de presses sammen.
Tjek ringen er pænt lukket, at samlingen er pæn og lige og at der ikke er kanter der stritter ud.
Kig kritisk hele vejen rundt fra alle vinkler. Jo pænere samlingen er, jo mindre skal du slide senere.







Den lille ring spændes med samlingen fremad fast i geringsholderen, så den lige titter frem.
Der files en flade, som ringskinnen kan loddes på.









Ringskinnetrådens savede ende files ligeledes plan i geringsholderen.





Der klippes et lille stykke hård slaglod ca 4mm…





… og der flusses godt.





Opstillingen arrangeres på et stykke loddekul. De to filede ender stødes sammen,
og slagloddet placeres ovenpå samlingen mellem ring og tråd.
Bemærk ringens samling er ud for loddestedet, så ringen loddes sammen med sig selv i denne ”dobbeltlodning”.





Utålmodig igen, bliver det brændhoved B, der kommer i brug.
De lidt mere forsigtige bør nok vælge A.





Opvarmningen startes modsat loddestedet.





Når udglødningstemperaturen er nået, begynder jeg at varme omkring loddestedet.
Her er det lige før slagloddet flyder.





Her er slagloddet flydende.
Over et par sekunder trækker jeg det lige rundt i samlingerne (det flyder hen, hvor der er varmest).
Kan jeg se en samling, hvor der ikke blankt slaglod, skubber jeg med en loddenål eller en loddepincet emnerne lidt tættere sammen - det virker tit. Pas på ikke at overophede, så det hele smelter.





Afkøling...







... eller brat-afkøling i vand.







Loddestederne tjekkes og files pæne med en lille nålefil (her en fra Harald Nyborg).







Jeg kan godt lide, tråden har et lidt fladt look, så en planérhammer og et flakjern er sagen.
Flakjernet lægges på en læderlap for at skåne bord og ører lidt.





For der ikke skal komme grimme mærker i ringen, holder jeg den ud over flakjernets buede kant.
Husk ikke at holde fingrene ind over flakjernet, når du hamrer.
Man kan sagtens holde i enden ude over bordet, og der er ens fingre forholdsvis sikre.





Fladhamret ringring.





Ringen udglødes…





… og brat-afkøles.





Jeg sliber lige loddestedet, for at se om alt er vel (ingen hakker, riller eller dårlige lodninger).





Ringen måles op som enhver anden ring. Fingeromkreds + 2 til 3 materialetykkelser.





Det overskydende stykke ringskinne saves af. Igen er saven sat op til plade og vinklen er ca. 45º







Frisksavet.





Den nysavede ringskinneende files plan. Her bruges geringsholderes som hjælp.





Ringenden spændes ligeledes fast i geringsholderen, så ringen lige titter frem.





Tjek at ringen sidder, så filestedet bliver lige overfor den første lodning.





Der files en lille flade.





En skinnetang findes, og der må besluttes hvilken side af ringværket, der skal være yderside.
Skinnetangens buede kæbe placeres på den kommende inderside.





Ringen bukkes med håndkraft om den buede kæbe.





Der bukkes og nørkles til de to filede flader støder helt tæt sammen.





Igen er det besværet værd at lave en tæt jævn samling.





For at skåne det første loddested lidt, stilles ringen op mellem to skamolexblokke...





Der flusses…





... klippes et lille stykke mellem slaglod 2-3mm...





… som placeres hen over samlingen.





Ved opvarmning koger flussen sikkert op. Hvis slagloddet springer af, standses opvarmningen,
og slagloddet lægges på plads igen. Derefter fortsættes opvarmningen, som om intet var hændt.





Først lidt generel opvarmning, men hurtigt koncentreres varmen på loddestedet.
Pas på ikke at varme for meget på den første lodning, da det øger risikoen for kollaps.





Og her kan man se, jeg klippede alt for meget slaglod.





Der afkøles og loddestedet tjekkes og slibes. Overskydende slaglod files bort med nålefil.







Ringen hamres rund på en ringrigle med en plasthammer.
Slå altid vinkelret på ringriglen - aldrig op eller ned langs den.
Bemærk den lille cirkel ikke overskrider grænsen til næste nedre trin.
Gør den det, vil ens cirkel bøje markant udad i top og bund.





10-15% svovlsyre 10-15 minutter







En grundig gang 220 sandpapir all over…





… en hurtig gang messingbørste (proxxon)





Og vupti - en fix og færdig messingbørsteblank RingRing.





Man kan selvfølgelig vælge at slibe og polere sig til højglans,
hvis man ikke er til det lidt rå messingbørsteblanke look.



Downloadable PDF-udgave