Dato og tid er tors 28. mar 2024 22:31

smykke forum

Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner


Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 30 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste
Forfatter besked
Indlæg: fre 5. nov 2010 16:40 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
-
Kassefatning

Kunsten at fatte en sten...

Billede

... i en kasse:

Billede
Sorry - jeg ku' ik' dy mig...

Here we go...

Kassefatninger består i sin enkelhed af en bund og en kant.

Her er nogle eksempler på forskellige sten fattet i kasser:

Billede

Bunden kan enten være ren plade, men man kan også save den, så lyset kan skinne gennem stenen, eller man kan gøre den til forside, med udskæringer:

Billede

Kasser kan pyntes. Man kan enten lodde pynt på kassens sider, eller man kan som her, lade bundpladen rage lidt udenfor kanten, og dekorere den:

Billede

De to komponenter i en kassefatning er metalplade (evt rør og tråd), og noget at fatte, som en sten:

Billede

Indenfor sten, er der mange former for slibning, men de mest normale brugt til kassefatninger er carbochons.
Man skal være opmærksom på, der er flere slags.
Kanten på ens kassefatning, skal være lidt højere end det bredeste sted på stenen (vist her med pink):

Billede

Billede

Kanten laves af et stykke savet plade. Jo tykkere plade, jo sværere er det.

Billede

NB! Saven holdes lodret, når man saver plade, og tænderne skal bide, når saven føres nedad:

Billede

Billede

Jeg måler stenens omkreds med en strimmel papir og lidt tape - synes det er lettest:

Billede

Billede

Billede

Længden skal være stenens omkreds + 2x pladetykkelsen:

Billede

Kantskinnens ender files helt lige:

Billede

Når kantskinnen er savet, bukkes den rundt så den passer om stenen. Her må man have gang i tængerne, og en skinnetang er meget velegnet:

Billede

Bliver kantskinnen hård og svær at bukke, kan man udgløde den.
(varme den op til den bliver svagt rødglødende og så afkøle den i vand)
Udgløder man undervejs, skal enderne lige slibes igen inden lodning.

Når kanten passer perfekt om stenen og enderne er helt tæt samlet, skal der loddes:

Billede

Samlingen pensles med fluss, og et lille stykke (hårdt) slaglod flusses og lægges direkte under samlingen på et brændfast underlag (f.eks loddekul):

Billede

Billede

Skinnen opvarmes langsomt - start på siden modsat samlingen og arbejd dig om mod samlingen (lidt frem og tilbage):

Billede

Billede

Når skinnen er helt rødglødende koncentrerer man varmen op og ned ad samlingen (mest i toppen)
Når slagloddet smelter, løber det hen, hvor det er varmest, så ved at varme i toppen af samlingen løber det op, og sammenlodder enderne:

Billede

Billede

Nu skal undersiden af kanten slibes. Dette gøres lettest ved at trække den frem og tilbage over et stykke slibepapir.
k220 er velegnet (og ja, jeg har set der står P220 på billedet :-D ):

Billede

Når undersiden er helt jævn, tjekker man, at stenen stadig passer perfekt, og at kanten stadig er lidt højere end stenens bredeste sted:

Billede

Det stykke plade, der skal være bund klargøres. Sav eventuelle mønstre eller huller nu.
Inden lodning slibes pladen med slibepapir, til den er helt jævn:

Billede

Billede

Pladen og kantens bundflade der skal loddes pensles med fluss, og kanten placeres korrekt på pladen:

Billede

Nogle små stykker flusset (mellem) slaglod placeres rundt langs indersiden af kanten:

Billede

Der opvarmes langsomt fra ydersiden - hele vejen rundt til fatningen er rødglødende. også gerne nedefra hvis muligt.
(hvis kanten/slagloddet flytter sig ved fluss-opkogning, må man lige rette det hele til, inden man fortsætter med opvarmningen):

Billede

Når det hele er rødglødende, begynder man at koncentrere varmen på samlingen mellem kant og bundplade (lettest oppefra) - og når slagloddet smelter, trækker man det rundt i samlingen så hele kanten fastloddes.
Kunsten er ikke at varme så længe, at man lodder den forrige lodning op igen:

Billede

NB! Når kanten er loddet fast, er det ofte fristende at tjekke om stenen passer. Hvis man laver en lukket kasse som her, er det en meget dårlig ide. Hvis fatningen er lidt "stram i det", risikerer man nemlig, ikke at kunne få stenen op igen.
Hvis man laver en fatning med "hul /huller" i bunden, kan man godt prøve. I det tilfælde, kan man jo trykke stenen ud nedefra.

Billede

Nu skal bundpladens yderside saves til. Man kan enten save den bort helt ind til kanten, eller man kan efterlade nogle mm til pynt. Denne fatning skal ikke pyntes:

Billede

Billede

Så skal kanten files pæn. Brug fil til det grove (først) og k220 slibepapir bagefter:

Billede

Billede

Hvis man vil gøre livet lidt lettere for sig selv senere, kan man nu forsigtigt slibe kantens top lidt tyndere, så den bliver lettere at bukke. Slib på ydersiden:

Billede

Hvis man pynter, skal man slibe alle de flader, der skal loddes (på både fatning og pynt) flusse og lodde med (vegt) slaglod. Det er også nu det er tid til at lodde et lille øje på, hvis fatningen skal hænge, eller lodde den på et andet objekt (snirkling, ringskinne o.lign)
Jeg har valgt at lodde et lille stykke rør på som øsken:

Billede

Billede

Billede

Når den sidste lodning er foretaget, lægges det i 10% svovlsyre til den yderste glødeskal (mørkfarvning) er væk:

Billede

Billede

Og så er det slibetid. Start men k220 og gå videre med k400, k600, k800, k1000 evt k1200.
Vask emnet grundigt med vand og sulfo mellem hver kornstørrelse.
Man kan bruge håndkraft (slibepapir):

Billede

Eller man kan bruge maskiner (poleremaskiner, opspændte boremaskiner eller en minifræser som her:

Billede

Når man er nået op på k1000 eller k1200, er næste skridt at pudse og polere, Først bruges slibemasse (her brun), derefter poleremasse (her blå) og evt højglans (her hvid). Man kan selvfølgelig godt bruge håndkraft (filtbøfler o.lign), men jeg synes maskinerne giver det flotteste resultat.
Husk igen at vaske grundigt mellem hvert trin:

Billede

Når smykket er som man vil have det, mangler bare stenen:

Billede

Stenen placeres i fatningen (som jo burde passe), og den øverste del af kanten trykkes forsigtigt ind over stenen. Tryk et sted, hop så over på modsatte side og tryk lidt der - og sådan trykker man hele vejen rundt ved at hoppe frem og tilbage.
Til at folde/trykke kanten ind over stenen kan man bruge en tiltrykker, et fattestål, eller noget andet blankt metal, der ikke ridser:

Billede

Billede

Det var vist det...

Billede

Billede

Billede

-
-

Nå ja, jeg glemte helt...
Hvis det er en facet-sten man vil fatte i en kasse, skal man efter kanten er loddet sammen, lodde en ring (af tråd) fast på indersiden i en højde, så stenen kan hvile på den, men så lavt at kanten senere kan foldes lidt ind over den:

Billede

Billede

Ved runde facetsten kan man bruge en overtrykker til at bøje kanten lidt ind over stenen:

Billede

Billede

Og så er det vist bare at gå igang...

Billede

Billede

_________________
Billede


Senest rettet af BlueRaven lør 27. nov 2010 23:53, rettet i alt 9 gange.

Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: fre 5. nov 2010 16:45 
Offline
Opal
Opal

Tilmeldt: tors 20. aug 2009 14:30
Indlæg: 1064
Kan du ikke bare lave et kursus for os ? - du har jo pædagogiske evner og er vildt god til at forklare :D , så det er liiiige før tumper som jeg har fattet det - (ku' heller ikke dy mig ) =)) =)) :)) =))

_________________
www.mummyinthecave.dk


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: fre 5. nov 2010 17:15 
Offline
Opal
Opal

Tilmeldt: man 29. jun 2009 19:55
Indlæg: 1086
Det er en fin forklaring/instruktion BR, den giver klare billeder på den indre 'skærm'.

_________________
Billede LOKE'S GHOST


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: fre 5. nov 2010 17:41 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: tors 23. sep 2010 21:17
Indlæg: 614
Geografisk sted: Jammerbugt/Nordjylland
Ja, hold da op du kan bare det der - synes også kursus lyder som en god idé :-D

_________________
Bettina


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: fre 5. nov 2010 19:55 
Offline
Opal
Opal

Tilmeldt: søn 14. jun 2009 08:15
Indlæg: 1417
Geografisk sted: Virum
Jeg kommer også til et eventuelt kursus, selvom din forklaring giver MEGET mening.. :D :D


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: fre 5. nov 2010 22:59 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: søn 8. feb 2009 23:37
Indlæg: 2205
Geografisk sted: Sydals
Tak for den fine gennemgang :-D Hvad hvis man laver det i kobber? Så har man jo ikke henholdsvis nem/hård lod??

_________________
Billede Ha' en perle-dag - Camilla

Billede
http://www.danagonia.amio.com
http://www.danagonia.blogspot.com


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: lør 6. nov 2010 00:51 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Danagonia skrev:
Tak for den fine gennemgang :-D Hvad hvis man laver det i kobber? Så har man jo ikke henholdsvis nem/hård lod??

Så må man være meget forsigtig, og ikke varme for meget de steder der allerede er loddet.

Ved meget komplicerede ting, med maaaange lodninger, må man også lodde flere gange med samme "hårdhed" i sølv, og det kan sagtens lade sig gøre. Liver er bare lidt lettere (især for begynderen), når man har slaglod der smelter ved forskellige temperaturer.

Endelig kan man lodde kobber (og messing og bronze) med sølvslaglod hvis det er nødvendigt - det vil jo ikke være vildt tydelige på oxyderede smykker, hvor sølvet bliver sort.

Billede

_________________
Billede


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: lør 6. nov 2010 14:09 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: man 1. feb 2010 09:13
Indlæg: 963
Geografisk sted: Holeby, Lolland
Super god og forståelig vejledning BR, det med kursus er jeg også med på vil gerne lære at arbejde i sølvplader :clap: :clap:

_________________
Mød hver ny dag med et smil
http://www.didismykkerogdesign.dk


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: lør 6. nov 2010 15:53 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 7. aug 2009 07:13
Indlæg: 874
Geografisk sted: Als
:)) Ha-ha-ha :)) Kan godt forstå du ikk ku dy dig =)) =))
Jeg sad osse lidt og gloede på det første billede x_x :-s

Kors, hvor er det en flot fyldestgørende (skåret ud i pap)
vejledning du har lavet.
Her kan vi alle være med :-D

Det er jo næsten overflødigt med et live-kursus,
selvom jeg tror det ku være noget af en oplevelse :))
Jeg melder mig gerne til, hvis det blir til noget engang.

Tilsidst - sikken masse vidunderlige indfatninger du har lavet :clap: @};- @};- @};- :clap:


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: lør 6. nov 2010 17:27 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: søn 15. feb 2009 10:57
Indlæg: 1924
fine billeder og forklaring du har lavet, ^:)^ det eneste jeg har lære som du ikke gør er at ranse af i syer efter hver lodning.

_________________
Kærlig hilsen

:character-ariel:

Jeg er desvære skrive ordblind jeg håber at i kan forstå det jeg skriver ellers må i spørge.


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 30 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 11 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron

Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group. Color scheme by ColorizeIt!
Danish translation by Olympus DK Team

Copyrights forbeholdt Cyberimport.dk - Perler til lav selv smykker