Mange var ret begejstrede for den
ring, jeg lavede, hvor flere forskellige metaller var loddet sammen (ring i ring), så jeg synes, det ville være på sin plads lige at vise, hvordan pladerne er loddet sammen til én ringskinne.
Her vil jeg lodde 4 pladestykker sammen. 2 sølvplader (0,4mm), 1 kobberplade (0,6mm) og 1 messingplade (0,6mm).
Pladerne er savet ud, så de forbliver helt lige:
Hvis man klipper dem, vil de ofte "rulle", og de er næsten umulige at få fint lige igen uden at hamre og/eller slibe dem tyndere.
Kobber og messing slibes på den ene side, så de er helt rene:
Pladerne pensles med fluss:
De opvarmes svagt, så flussen koger ind til et hvidt pulver.
Der pensles og varmes til begge pladerne er helt dækket af det hvide pulver:
Der klippes nogle store stykker hård slaglod, som flusses og placeres på pladerne:
Og så skal der varmes:
Når slagloddet begynder at løbe, trækkes det med flammen ud over hele pladen.
Det kan også være en god ide at bruge en loddenål, en stålpincet eller lignende, til at få slagloddet fordelt ud over det hele:
Pladerne afkøles i vand. Nu er både kobber og messingpladerne blevet fodret med slaglod på den ene side:
Men det er ikke nok.
Messingpladen slibes på den slaglodsfrie side...
... og fodringen foretages præcist som før, så man ender op med to ubehandlede sølvplader, en kobberplade der er slaglodsfodret på den ene side, og en messingplade der er fodret på begge sider:
Messingpladen og kobberpladen skal så i 10% H
2SO
4 10-15 minutter.
Derefter slibes begge sider på de inderste plader og indersiden på de yderste:
Pladerne flusses og samles til et bundt i den rækkefølge man ønsker.
Her er min rækkefølge:
Bundtet bindes stramt med ståltråd:
Bundtet stilles på loddepladsen og opvarmningen begyndes:
Der varmes til man kan se slagloddet bliver flydende og begynder at kunne ses i sprækkerne - hele vejen hen.
Bundtet vendes så man også kan varme og få slagloddet flydende fra bunden:
Afkøl i vand:
Multipladen spændes fast i skruestikken, og kanten slibes jævn med en fil:
Og så er det bare at save ud i den ønskede længde:
Hvis man vil lave en ring, vil en dårlig lodning vise sig, når man begynder at bukke multipladen. Der vil simpelthen opstå bugtede huller, der hvor slagloddet ikke binder pladerne sammen - men det kan jeg heldigvis ikke vise jer.
En ring laves på sædvanlig vis - buk - lod - form - puds...
... så nu kan i selv.