For mange, mange år siden, da jeg var ung og eventyrlysten, rejste jeg ud i verden med min rygsæk.
På den slags ture, møder man jo andre ligesindede, og på et tidspunkt slog jeg følge med en lille flok Irere.
Af dem lærte jeg en simpel teknik til at flette/knytte store mængder reb/line, som man jo af og til kan have brug for på den slags ture, men som, når det ligger ubrugt hen, har en tilbøjelighed til at udvikle gordiske knuder
Når vi ikke bruget linerne, ja så fungerede de i flettet stand som stropper, forstærkninger, bælter, armbånd og hvad vi ellers kunne finde på, når vi sad i bålskæret om aftenen og flettede - og sang...
Da jeg kom hjem, havde jeg jo ikke længere brug for så meget line, men jeg brugte, og bruger stadig teknikken til nøglestropper af snørebånd - det er jo altid rart med et ekstra par ved hånden, når dem i støvlerne pludseligt knækker, men ellers er det hele gået lidt i glemmebogen.
Så, her til morgen, under en søgen efter noget helt andet poppede et velkendt armbånd op, og minderne vældede frem.
Det er lidt mere avanceret end dem vi lavede dengang (vores lukning var bare en knude i den ene ende og et loop i den anden), men jeg må da bare eje sådan et igen.
Jeg lod mig selvfølgelig friste, så nu er stumperne til det på vej fra det store udland.
Her er et par af mine nutidige nøglestropper, og en transportstrop fra de gamle dage. Den gamle er lavet af 15m paracord og har en brudgrænse på ca 250kg i udfoldet stand. Som den er flettet på billedet kan den bære omkring 1¼ton.
Nu er det så bare at vente på posten
