lad os få lidt kronjuveler fra Rosenborgsamlingen. jeg tror det er den art smykker, der gjorde størst indtryk på mig som barn, underforstået det var den art juveler man ville finde i en sørøverkiste eller i lampens ånds magasiner. for mig er de eventyret givet i smykkeform. men idag spørger jeg i mit stille sind om datidens smykker lever op til vore dages standardarder for metallets lødighed og stenenes klarhed? ikke at det gør det store - de er s** stadig det store eventyr
http://d1109175.u38.surftown.dk/images/ ... 0krone.jpgher er beskrivelsen:
Christian 4.s krone
Christian 4.s krone, udført af guldsmed Dirich Fyring i Odense 1595-96. Guld med emalje, taffelsten og perler, samlet vægt på 2895 g.
Figurerne på kronens store takker viser den gode herskers dyder. Foran, over kongens pande, og gentaget, over kongens øre ses en pelikan der hakker sig i brystet for at nære sine unger, oprindeligt et sindbillede på Kristi offerdød, her et symbol på kongens pligt til med sit blod at værne sit folk. Over kongens højre hånd Fortitudo, ryttersken på løven, et symbol på kongen som krigsherre, og over venstre hånd Justitia, kvinden med sværd og vægt, kongen som øverste dommer. Over kongens nakke Caritas, moderen med diende barn, et sindbillede på kongen som kirkens overhoved, hans kærlighed til Gud og til hans undersåtter.
Indvendig på kronens takker ses våbenskjolde for kongens riger og lande. Kronen er åben, skønt moden foreskrev en lukket krone. De nodiske unionskonger havde imidlertid anvendt åbne kroner, og ved at følge sine forfædre markerede Christian 4., at han var arvtager til et forenet Norden.
Kronen blev sidst benyttet af Frederik 3. 1648. Da fornyedes våbenskjoldene, og en bøjleindsats blev påskruet, så kronen blev lukket. Christian 5. lod denne indsats fjerne og indsmelte og guldet og diamanterne genanvende til enevælden lukkede krone.
hvis nogen finder et skarpere og bedre billede så post det venligst