Danagonia skrev:
Kunne I finde på at købe sådan en her
Det ærlige svar er: Nej - og nu kommer der ord ud af min computer, jeg aldrig troede, jeg skulle taste om en Danagonia-ting
Den er simpelthen for uordentlig (ja, det er mig, Blue-
alt-for-pænt-kommentaristen-og-kaoselskeren, der skriver).
Det hele flyder sammen og ender for mit øje, som en sammenfiltret uformelig klump jeg kunne ha' fundet på bunden af garnkurven. Jeg mangler en mere stringent form eller klare afgrænsede farveflader, som kan sætte lidt struktur på så stor og kompliceret en blomst
Den løse form med indfiltede lyse og mørke tråde funger fint til små simple ting som f.eks den lille firfligede blomst vi fik i konkurrencepakken til "
Bløde materialer".
Ved storblomsten her bliver det for meget - for uoverskueligt.
Jeg ville arbejde med enten at filte nogle mere skarpkantede ensfarvede eller svagt tonede blade - ikke alt det hvide ifilt, der roder og stjæler opmærksomhed.
ELLER lave et metalskelet (evt lidt fladhamret) der kan definerer grundformen på hvert blad, og så vikle filtfladerne på - lidt som man spænder sælskind på trærammer:
Måske kan man også filte rundt om metaltråd for at få en klarere kant, men så meget ved jeg ikke om filtning.
Jeg elsker støvdragerne i midten - über nice detalje, og de har den helt rette Danagonia-(h)ånd.
Sidder og tænker på, om det kunne være en idé at dyppe kuglerne i tramil, så emalje og forsigtigt varme på tråden til emaljen på kuglen smelter. Lidt farve kunne virkelig få dem til at "poppe" frem i mørke filtninger - så der er lidt kontrast uden brug af hvidt-ifilt
Der er helt klart store muligheder i din hårfilterpynt, og får du din berømte og beundrede Danagonia-stil filtret ind i sagen, ja så kan sådan en tingest vel koste det samme som dine andre kreationer