-
For 14 dage siden blev jeg ramt af en tanke, der i 42 år faktisk aldrig har strejfet mig i mere et et useriøst splitsekund: "
Hvorfor har du ikke huller i ørerne?"
Og til min enorme overraskelse, kunne jeg faktisk ikke komme med et godt svar.
Det er jo en let måde at pynte sig lidt på - ikke så kvælende som en halskæde og ikke så upraktisk som en ring eller et armbånd.
Egenligt ret smart, når jeg tænkte nærmere over det (ufatteligt jeg ikke skænkede det en tanke, da
Pia "blev skudt").
Stadig omtåget af tanke-kæberasleren besluttede, jeg at nu det skulle være - noget jeg hurtigt skulle fortryde...
Som en tanketom traditionalist satte jeg kursen mod nærmeste smykkebix (Plaza i herningCentret), og her blev jeg lidt bleg om næbet. Det er skisme dyrt at få lavet sådan nogle huller, og en tanke gik til stoppenålen derhjemme - men stik mod mine instinkter betalte jeg de 200kr pr hul og satte mig på skamlen...
... hvor endnu en overraskelse åbenbarede sig. Man bliver åbenbart ikke "skudt" længere, men "klemt".
Nå, men smykkemanden tegnede et par pletter og spurgte om det var ok. Kan man overhoved tage stilling til den slags på 10 sekunder. Set i bakspejlet skulle jeg have sat prikkerne selv derhjemme, og være gået lidt til og fra over et par timer - men nu var jeg der jo, så jeg sagde: "Skyd!, - nårh nej Klem!"
8 sekunder senere var jeg perforeret, og problemerne kunne begynde for alvor.
På hjemvejen blev turen lagt omkring Matas efter lidt 0,2% Klorhexidin, man bruger åbenbart ikke Brintoverilte længere.
Dagen efter var der problemer. Det ene øre havde det fint, bortset fra lidt forventet ømhed, men det andet var rødt og hævet. Det var meget overraskende, for normalt er jeg ikke slem til at få betændelse.
Det røde og det "søde" øre
Over de næste dage blev det kun værre, og til sidst måtte jeg skride til handling:
Et par sølvkugler blev hentet frem af gemmerne
Og de fik smæk med en hammer
Ind imellem blev metallet udglødet så det blev "blødt og smidigt" igen:
Ved udglødning varmes metallet op til det er mørkt rødt, hvorefter det afkøles i koldt vand.
Man skal altså ikke op på temperaturer der gør metallet stærkt rødglødende, som når man lodder:
Til sidst blev udglødningen droppet, fordi jeg ville have et groft og stresset udseende:
Skiverne blev tapet til flakjernet og fik nogle slag med en kuglehammer:
Et par 1mm tråde blev filet lige i den ene ende:
og afrundet med en kop-fræser i den anden:
Buk - buk:
Loddestederne blev filet rene:
Og lidt Hård loddepasta blev påført.
Et lille stykke skamolex-plade bruges i opstillingen:
Ild-tid:
Næsten færdige:
Men først lidt syre.
En smule sliben og pudsen - så et par stempler:
Færdig:
Den ene bøjle blev rettet lidt til, så den passede til mit hævede øre, og den købte ørestift blev pillet ud:
Efter megen lidelse fik jeg endelig den nye ørering igennem, og over de næste par dage fik øret det meget bedre, nu hvor der var luft og masser af plads.
Endelig kunne jeg nærstudere skaderne, og jeg opdagede at hullet kom ud nede i den "fede" flip-kant:
Hullet vinklede altså stærkt nedad og gik samlet gemmen 9mm væv - og det var 9mm øre mast i en 6mm standard stift, der var problemet - ikke betændelse.
Men jo mere jeg kiggede på det, jo mere sikker blev jeg på, at det hul aldrig ville fungere.
Den nye ørering blev pillet ud, alt blev renset, og jeg gik over til smykkebixen igen - det her var helt klart en ommer!
Men guddødeme om de ikke havde den frækhed at forlange 200kr for det "nye" hul!!!
Her må jeg indrømme, at jeg blev en smule stram i betrækket (der skal ellers meget til), og de tåbelige søforklaringer om at de lavede hullet så øreringen sad pænt på forsiden, og at øret kunne forskubbe sig lidt, når de klemte stiften igennem, blev afvist med kold logik. For hvad nytter det en ørering sidder pænt, hvis man ikke kan bruge den, fordi ens øre bliver mast? Og véd man ikke PRÆCIST hvor stiften kommer ud på bagsiden, når den kommer ud og rammer bagmekanismen? HELT ÆRLIGT!!!
Enden blev, at jeg så godt måtte
få det nye hul, hvis jeg selv tog ansvaret for, hvis den nye ørering kom til at hælde lidt forover. Som om han gjorde mig en tjeneste efter at have maltrakteret mit stakkels øre med sit forfejlede hul.
Han fik
blikket og ordren: "
KLEM!"
Det nye hul har ikke voldt problemer overhovedet, men nu går det jo også kun gennem 6mm ørevæv.
Aldrig, aldrig, aldrig mere, vil jeg betale en formue for et hul lavet af en uduelig klaphat.
Så nu har jeg købt et par reserve-huller i Kina, og skal noget ændres, eller vil jeg have et sæt huller mere,
ja, så bliver Kina altså leverandøren - til den enorme sum af $1 pr hul - alt inklusive:
Damn It, at jeg ikke undersøgte Kina-markedet, ingen jeg gik over til den griske øre-mishandler!