Dette er bare et lille lyn-projekt i to dele for at vise, at det ikke er nødvendigt at kunne lodde, for at lave en lås
- og samtidigt får jeg brugt nogle små pladerester...



Her er det meste af det værktøj og de materialer, jeg skal bruge - jeg glemte at få en fil og et par tænger med på billedet.
De nødvendige ting er sav + savbrædt, bor, fil, plade, jumprings og tænger til disse.
Kuglehammeren er kun fordi jeg elsker hamrede ting.





Jeg har pladerester nok til hele projektet, så det er bare i gang med saven.
Ideen er at save nogle grove uens lettere firkantede former.





De kom til at se sådan ud:





Så skal der bores huller (og her er lidt smørrelse (f.eks skærefedt) vigtigt for at boret ikke skal sløves for hurtigt).
Jeg har afmærket hvor leddene skal samles, samt de dekorative midterhuller.
Alle samlingshullerne bores, og der bores ét hul i hvert midterhul.





Og så er det klaret.





Savklingen løsnes i toppen og føres gennem et af midterhullerne.
Saven spændes så igen.





Og midterhullet saves ud.





Og så videre til næste midterhul.





OSV...





... til man er færdig.
Her er et af leddene også blevet "materiale stemplet".





Låsen laves ved at save ind til midterhullet i to led.
Rillerne files så den bliver svagt trekantet (både for og bag) og leddene kan derefter skubbes ind i hinanden.









Og det var første del - for jeg tror, naboerne vil synes, det er blevet for sent til at kuglehamre leddene,
så resten må vente til i morgen...

_________________

Og her er så anden del...
Mens tiden gik, havde jeg travlt med at file alle kanter lidt.



Endelig blev det tid til af finde hammeren frem...





Men ak. Da jeg begyndte at hamre på låsen, ændrede formen sig selvfølgelig.
Noget jeg burde ha' sagt mig selv.
"Låse-rillerne" skal selvfølgelig saves EFTER man har hamret, og dermed deformeret metallet.





Hvad man ikke har i hovedet, må man så have i hænderne,
og låsen blev under heftige anstrengelser bukket tilbage igen.





Og så var det videre med hammeren...





Til sidst blev leddene samlet med jumpringene.





Her er låsen...





... og til ære for viklerne har et led fået en lille 4mm turmalin viklet på.



Turmalinen er viklet på med 0,3mm tråd, og for at holde stenen i midten af det store hul,
har jeg lavet to små spiraler af 0,2mm tråd.
Som dorn til dette har jeg brugt et lille stykke 0,5mm tråd.







Og så er der ikke mere at vise...

_________________

Alt for nice

Og efter du har smedet det kan låsen umuligt blive revet fra hinanden

*Edit* Ups så ikke lige du ikke havde loddet ringene, er du ikke nervøs for at de blive hevet fra hinanden?

_________________
www.smedehytten.dk
fra idé til virkelighed.

Nej, egentligt ikke.
Ved almindelig brug, er det næppe et problem (ringene har en indre diameter på 4,2mm og er af 1mm tråd),
og hænger man først fast i noget, er det bedre, det er armbåndet, der der går i stykker end armen.
Det er jo også let at reparere igen, hvis det skulle ske

Jeg overvejede at lodde de ringe, der er ene om at forbinde to led, eller at have to ringe som forbindere alle steder, men som den er nu, kan jeg jo teste, om min holdbarhedsteori holder

Nu hvor jeg har nærstuderet armbåndet igen, tror jeg faktisk, alle enkeltringene skal have hullerne fræset , så der kan sidde to ringe i dem - side ved side.
Ikke for holdbarhedens skyld, men det ser rent faktisk bedre ud!


Her var det jo nemt lige at prøve.

_________________

Det er en smuk ting BR. og god udnyttelse af dyre plade rester (i min bog er metal plader meget dyre)

når jeg ser på dine freeform skiver giver det mig lyst til at *lege* med dem, fordi de netop aktiverer møblerings-genet med deres uens former. jeg har nærmest intet der er banket, så jeg kender ikke rigtig effekten af det. Måske jeg ville vælge at børste det i stedet. min fantasi ville gerne have skiverne usynligt forbundet, så de gør indtryk af at svæve i luften

_________________
LOKE'S GHOST

Hvis man i stedet for at bore hullerne til jump-ringene loddede små 1mm sølv-klemøjer fast på bagsiden af leddene, kunne man med klar fiskesnøre forbinde dem næsten "usynligt".
Jeg har tidligere brugt klemøjer på den måde til vedhæng i "usynlige" kæder, men nu til dags, kan man jo helt droppe kæden og få et dermal anker i stedet

_________________

Dine beskrivelser er super! Meget flotte, tydelige og inspirerende!

(Og ups - nu kom jeg til at købe en sav ....)

Dermal anker adr, så da bare klamt og ubehageligt ud.

_________________
Hav en god og glad dag. Dem trænger vi alle til.

du er altid go' for en løsning.

dermal anker - !!!!!!!!!!!!!!! hvem har opfundet det? Dermal må være en kirurg, der tilbragte for meget tid i bushen - han er sikkert også tysker sorry

men det ser faktisk godt ud (lige indtil der går betændelse og koldbrand i det )

_________________
LOKE'S GHOST

Den slags sker bare alt for let
Hvad slags har du så købt? Alm, Knew (den røde) eller en helt tredje?

He he, bare vent til din lille pus bliver teenager og kommer hjem med den slags strøet over hele kroppen.
Til den tid er det jo sikkert lige så normalt, som øreringe er i dag...

Jeg tror han er en hollænder, som har befundet sig lidt for længe i "røg-tågerne":
Chirurg en dermatologist Derman von Dermis

Øv - virkeligheden er bare så meget mere kedelig. Ser ud til det er ham her...

Hmm - ved nærmere eftertanke må det da være ham her i stedet:



Enig! - men jeg har altså også svært ved helt at forstå, hvis sådan et hul ned i huden ikke vil volde problemer i længden. Men åbenbart heler det på en eller anden måde.

Alligevel tror jeg nu, jeg springer et hud-anker over i første omgang...

_________________