Jeg er jo ved at blive håndarbejds- og sløjdlærer, og i den forbindelse er der naturligvis også en eksamen. Jeg skal derfor den næste måned, udarbejde et produkt, hvor jeg gennemgår en designproces.
Det vil sådan set bare sige, at jeg bruger rigtig lang tid på at finde frem til det endelige design. Jeg har besluttet, at jeg vil arbejde med smykker. Samtidigt vil jeg arbejde med kontraster fra planteverden.
Det er meningen at smykket skal laves af filt og kobber, og at filt delen skal symbolisere de farlige og uhyggelige planter og metallet de smukke blomster.
Jeg har derfor været en tur på planteskole, og købt ind i både flotte blomster og farlige kaktusser.

De skal nu være min inspiration for smykket. Derfor har jeg skilt blomsterne ad, for at se hvordan de er "lavet". Så jeg bedre kan efterligne dem. Jeg har også taget en masse macrofoto, så jeg kan se de helt små detaljer, såsom støverne.



I kan se alle blomster billederne på bloggen:
http://www.danagonia.blogspot.com/Det er meningen at blomsterne skal laves i kobber og med emalje. Derudover vil jeg lodde en masse, samt lidt drivning og naturligvis noget wire wrap. Jeg har derfor købt emaljepulver hjem

Det er fra USA, så det er sikkert ikke sikkert

Meeen jeg tager chancen...
Så har jeg også købt loddepasta til kobber, som jeg er meget spændt på at bruge.

Skal nok opdatere omkring projektet, løbende...