Sidste nat blev jeg ramt af en slem tidsanormalitet
Jeg havde lige postet et
indlæg i Burnt Hearts tråden, da det slog mig, jeg også burde komme videre med den BlondeRing, jeg lige havde løftet sløret for, så jeg fattede saven...
... og det næste jeg husker var, at natten var gået, og det var blevet tid til at "stå op" til dagens dont.
Jeg hader, når tiden bare forsvinder på den måde
Men heldigvis havde anormaliteten efterladt sig en flok kronologiske billedbeviser på, at den ikke blot bestod af 0-tid
- og de kommer her...
Lidt efter de "bløde materialer" var ankommet, poppede en blondeidé op.
Den krævede dog lige lidt klipperi - først af blonden...
... og dernæst af en kobberplade:
Lim blev fundet - og ja - det burde have været den dersens vandtynde superlim, man kan få i minituber, men jeg er ærligt talt blevet en smule træt af, konstant at lime mig fast til alt muligt og umuligt, hver gang dét er i brug, og selv om man kan argumentere for, at en pålimning af en strimmel kobberplade og lidt blonde ikke er nær så belastende for ens selvværd, som dengang jeg endte med et F-35 Draken modelfly på den ene hånd og tre fingre limet sammen på den anden, så skønnede jeg alligevel, det ville begrænse smykkeudfoldelsen i en sådan grad, at jeg foretrak den meget ringere kontaktlim:
Og så var det bare at gå beserk med en hammer (jeg har endnu ikke fået mig en valse):
Og det var så her, jeg var nået til i går, inden saven kom i sving:
Her vil den kvikke smykkemager nok bemærke et enormt materialespild,
men det kommer der en forklaring på senere:
Lidt mere saven:
Og så en skuffelse over projektet. Det blondeaftryk, blev ikke så spændende, som jeg havde håbet.
Noget måtte gøres - så jeg fandt en hultang...
... og savede lidt mere:
Enderne blev loddet sammen:
Et stykke sølvtråd blev udglødet til senere brug:
BlondeRingen og tråd blev afkølet i vand:
Og ringen banket rund med en plasthammer:
Her kunne den godt være færdig, men for at gøre den konkurrenceværdig skulle man jo bruge TO bløde materialer
- så et kobberrør Ø3/ø2 blev fundet frem fra gemmerne:
Røret blev placeret i en geringsholder (miter vise), så dén længde, jeg skulle bruge, stak ud:
Og ved at save HELT inde ved geringsholderen, fik jeg et rørstykke uden skæv top og bund:
Røret blev loddet på:
Ringen blev slebet, pudset og poleret, og den pink nylonstrømpe blev fundet - klippet:
- og fattet:
Ét stk evt konkurrenceværdig blondering med fattet nylonstrømpe:
Efterfølgende blev jeg kedelig, og fattede en 2,25mm fattefræser:
Fandt en lille 2.25mm hvid Cubic Zirkonia og mine overtrykkere:
Og fattede stenen i stedet for pink-pletten:
Og her hopper vi tilbage til det store materialespild ved udsavning af BlondeRingen:
Restpladen blev spændt fast i geringsholderen i vinkel på 90°:
og kanten blev filet lige:
Pladen, den udglødede sølvtråd fra tidligere og en helt ny rulle 0,3mm bindetråd skulle nu på banen:
Tråden blev viklet fast til bunden af pladen:
Og små paljer slaglod placeredes:
Der blev flusset:
Og loddet:
Og her viste det nye 0,3mm bindetråd sit uværd.
Braset smeltede hist og pist og satte sig fast i lodningen og sølvtråden flere steder
- så jeg går tilbage til mit gamle plastic-coatede blomstertråd i stedet.
Men efter en større befrielses- og oprydningsmission, fik jeg det dumme bindetråd af igen:
Nogle små sølvhalvkugler lavet af gamle sølvrester blev fundet og loddet på alle spidserne:
Ringen blev grovslebet:
Bukket og loddet:
Hamret fin rund:
Og til sidst slebet, pudset og poleret:
Ét stk KroneRing som "gratis" savebonus på BlondeRingen:
Men desværre ikke gyldig i konkurrencen, da der ikke rigtig er brugt nogle bløde materialer...
Can't win'em all

Overvejer nu at lave KroneRing i ren sølv, lidt kraftigere plade, ikke helt så høj og med mange flere takker

