Dato og tid er ons 15. maj 2024 03:07

smykke forum

Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner


Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: lør 24. sep 2011 08:56 
Offline
Perle
Perle
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 23. sep 2011 20:44
Indlæg: 15
Når jeg kigger rundt på forummet, kan jeg se at her er en del garvede smykkefremstillere, hvordan er I i tidernes morgen startet?

Via kurser, bøger, uddannelser?

Er her nogen der kender til AMU kurser på teknisk skole?

Her kan man lærer alle mulige teknikker og tænker det var et godt sted at starte?


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: lør 24. sep 2011 11:35 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Lone71 skrev:
Når jeg kigger rundt på forummet, kan jeg se at her er en del garvede smykkefremstillere, hvordan er I i tidernes morgen startet?
For mit vedkommende startede det hele med rav og sten, som jeg har samlet altid. Efterhånden som samlingen voksede, kom der sten i overskud, så jeg meldte mig til stenslibning i det lokale medborgerhus. Jeg læste lidt, eksperimenterede meget, og overtog til sidst tjansen som "vildleder".

Efterhånden som bunken af slebne sten voksede, fik jeg lyst til at bruge dem til noget, og smykker var ligesom oplagt. Jeg købte noget tråd og en tang, og prøvede mig frem med viklerier en tid.
En ven af noget familie lavede kæder, og han viste mig en dag, hvordan man lavede en kongekæde af hjemmegjorte småringe, og alt om sten blev glemt en stund, mens metervis af kæde blev bygget. Biblioteket var en kærkommen vejleder (det her var jo før internettet kunne bruges til ret meget).

Men - mere kræver mere...

Jeg fik lyst til at fatte sten igen, så jeg tog på et husflid-weekendkursus i smykker, hvor underviseren viste sig at være Flemming fra Ravstedhus. Han fik på ingen tid lært mig at lodde - og pludselig var der (næsten) ingen grænser for, hvad man kunne lave (her må jeg hellere indskyde, at den hurtige læreprocess desværre ikke skyltes min blændende begavelse, men at lodning er ganske simpelt, og at Flemming er en god underviser, der går lige til kernen)
Begejstret, glad og fro tog jeg i 1996 på højskole og nød til fulde at have et værksted tilgængeligt 24/7. Undervisning var der ikke meget af, og den var i bedste fald mangelfuld, og i værste fald katastrofal, men jeg og et par andre kunne lodde og lære det videre til smykkeholdet, andre kunne sandstøbe, nogle kunne vikle (pænt) og sådan gik det slaw i slaw i 4 måneder, hvor vi underviste og hjalp hinanden, og eksperimenterede dag og nat.

Efter sådan en tur, er det man opdager, hvor svært det er at leve uden værksted, så langsomt begyndte jeg at opbygge et lille et herhjemme i stuen - og her eksperimenterer jeg så videre.
Kurser er der ikke længere brug for, for med nutidens internet og bibliotek kan jeg finde oplysninger om alle de teknikker, jeg måtte ønske at lære. Et forum som dette er et godt sted til inspiration, og der er næsten altid nogle der kan hjælpe, hvis man vil prøve noget nyt eller sidder i slibestøv til halsen.

Så hvis jeg var nybegynder, ville jeg melde mig ind i et forum og spørge til tasterne på tastaturet var blankslidte, jeg ville surfe rundt og kigge på vejledninger og videoer af dette og hint, jeg ville tømme bib for bøger, og jeg ville bruge hver en kursuskrone på værktøj og materialer i stedet...
... Hmm - det er jo rent faktisk præcis, hvad jeg gør i dag... :-?


Billede

_________________
Billede


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: lør 24. sep 2011 17:25 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 24. jul 2010 19:58
Indlæg: 1215
Geografisk sted: Sulsted, nord for Aalborg.
Jeg startede sidste sommer for alvor, startede dog året før med at lave vikingekæder efter at have været til live rollespil, og set min svigerinde lave brynjer, og senere halskæder. Så¨hun hjalp mig igang med en god sav, tip til hvor jeg købte wire, hvordan man brugte bore maskinen til at rulle ringe op på, (var dengang jeg sad med spolen mellem fingrene den blev varm, meget varm senere har jeg lært at bruge en skruestik til at holde spolen med en stor skål under, hvor man bare save save save masser af ringe på 1/5 af tiden!
Sidste sommer startede jeg med perlestave, lære at lave loops/viklinger til øreringe.
valgte at købe halvædelsten/glas intet "lavere" mest fordi når jeg brugte mange timer, kunne det ligeså godt være noget der blev ved med at være pænt, og holde værdien. og det er ikke ret meget dyrere.
Fik hurtigt lokket min svigerinde med, så gejlede vi hinanden meget op, skulle være "først" på paypal, ebay bestille først, mindst størst osv.! Kallie og mig har brugt mange mange timer på at sende links på forskellige perler til hinanden.

ellers gik jeg bare igang, havde jo wire med wire/perlestave kan man nå meget meget langt, også er folk så søde til at rådgive og hjælpe en på vej.

_________________
Hav en god og glad dag. Dem trænger vi alle til.


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: søn 25. sep 2011 07:37 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: søn 8. feb 2009 23:37
Indlæg: 2205
Geografisk sted: Sydals
Jeg var i krise omkring hvilken uddannelse jeg skulle tage. Jeg var omkring mange ting, men skar det tilsidst ned til guldsmed eller multimediedesigner. For at beslutte mig købte jeg nogle bøger hjem fra amazon.co.uk om begge emner. Jeg blev solgt til filigran smykker og bestemte mig for at det måtte jeg prøve. Så i julegave det år ønskede jeg mig loddesætte fra Ravstedhus og så gik jeg i gang. Jeg blev medlem på forummerne helt fra starten, og var overvældet af hjælpsomheden, og har været fast inventar lige siden. At være med på forummer har virkelig holdt gejsten oppe og været super inspirerende. Kan huske at mit allerførste smykke var et vedhæng i sølv, men jeg havde kun en plastik perle at hænge i vedhænget. Det syntes et forum medlem var synd og tilbød at sende lidt sten perler, så jeg kunne sætte dem i. Det er bare et eksempel på hjælpsomheden og generøsiteten. Senere hen opdagede jeg wire wrapping, og det er nu min foretrukne teknik, fordi jeg godt kan lide udtrykket. Jeg endte i øvrigt med at bestemme mig for at det var sjovt at lave smykker, men kun som hobby. Jeg har en enkelt gang været på kursus, men det var lidt for sent, for jeg kunne stort set det hele. Så ligesom Blueraven ville jeg sige at gode bøger, internet og forums er dine bedste lærere.

_________________
Billede Ha' en perle-dag - Camilla

Billede
http://www.danagonia.amio.com
http://www.danagonia.blogspot.com


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: søn 25. sep 2011 18:38 
Offline
Smaragd
Smaragd

Tilmeldt: tors 24. mar 2011 17:55
Indlæg: 175
Geografisk sted: Odense
Dav Lone71

Jeg er kommet i gang i år. Jeg skal lave et smykke til mit gudbarn, der skal konfirmeres næste år. Jeg er så startet med "øve metaller", messing - kobber og bronze. Da jeg jo var en hel del i forviring over det jeg nu havde kastet mig over, fandt jeg dette forum. Det er sk.... godt, der sidder nogle "tøser", undskyld de damer ;)- , der bare kan det der og de giver råd og dåd. Nu efter 3-4 mdr. har jeg meget værktøj. Jeg har spurgt herinde og fået rigtig mange ide'r og råd.
Så sumasumarrum se at få dig meldt ind her og spørg. :ymhug:
Du har lige snakket med nogle af "tøserne" der ved ved hvad det drejer sig om.

_________________
Billede
Billede

Venlig hilsen
Ivan


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: tirs 27. sep 2011 09:02 
Offline
Opal
Opal

Tilmeldt: tors 20. aug 2009 14:30
Indlæg: 1064
Jeg skulle have noget nyt tøj på til min søns konfirmation og syntes at de smykker jeg kunne finde var død kedelige og så tænkte jeg at det kunne jeg gøre bedre/sjovere selv. Bliver meget inspireret af selve stenene, elsker at lege med farverne og de forskellig former.
Forummet er et godt sted at hente inspiration, hvis du føler at du er ved at gå i stå. Alle former for smykkefremstilling er repræsenteret her og du har en masse eksperter lige ved hånden, så velkommen og håber du bliver glad for din nye hobby.

_________________
www.mummyinthecave.dk


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 16 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron

Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group. Color scheme by ColorizeIt!
Danish translation by Olympus DK Team

Copyrights forbeholdt Cyberimport.dk - Perler til lav selv smykker