Førstehjælp til dyr.

Her er der mulighed for at snakke om alt det der ikke handler om smykker, bl.a hvad du får dagen til at gå med, dit arbejde, din familie, osv

Redaktør: rumlebumle

Charlottes
Opal
Opal
Indlæg: 1679
Tilmeldt: søn 16. aug 2009 13:35
Geografisk sted: Amager
Der sker lidt i mit liv for tiden. Forleden måtte jeg redde en af mine ildere fra hans selvmordsforsøg. Han havde presset sig ned mellem 2 ting i hans bur og havde ikke haft kræfter til at hive sig op igen så da jeg fandt ham var han død. Der var ingen vejrtrækning, intet hjerteslag, ingenting. Kun blå læber og en livløs krop. Jeg har heldigvis lært førstehjælp til mennesker så det "overførte" jeg til ham og fik ham igang igen. Idag har han det fint. Han er tjekket hos dyrlægen og han fejler intet (og jeg har lavet om på buret hos ham så det ikke kan ske igen).

Men det forskrækkede mig meget. Hvis jeg ikke havde lært det til mennesker, så havde han været død idag. Derfor er her en lille tråd om hvordan og hvorledes man skal reagerer hvis man kommer ud for det på dyr:

Lone (min dyrlæge) viser her hvordan man skal give hjertemassage til en ilder (man kan bruge samme metode til et andet lille dyr (også små hunde):
Billede
Lone har valgt at bruge hendes venstre hånd men det er ligemeget hvilken een man bruger. Tryk ind med tommelfingeren på den ene side af brystkassen (lige bag forbenene) mens resten af fingrene trykker ind på den anden side samtidig (også lige bag forbenene). I må endelig ikke trykke for hårdt for så brækker I ribbenene på dyret.
Den eneste grund til at hun holder ham ved nakken med den anden hånd er fordi han jo er levende og ikke så "medgørlig" som en livløs ilder vil være.
Hvis det er en stor hund vil man typisk nøjes med at trykke på venstre side hvor hjertet jo sidder.

Lone viser her hvordan man giver kunstig åndedræt "mund til næse" (mund til mund hos mennesker):
Billede
Man skal lukke munden på dyret med den ene hånd (så luften ikke bare smutter ud igennem munden) og puste forsigtigt ind i næsen. Da ilderen på billedet er levende satte hun ikke munden helt hen til næsen men det skal man.
HUSK at en ilders/kats/lille hunds lunger er meget små så hvis du puster for meget, så blæser du lungerne ud på den. Så kun meget små pust.

Jeg har kigget lidt rundt omkring på nettet for at finde ud af hvor mange indpustninger og tryk man skal give og der er virkelig stor forskel på hvad de forskellige sider skriver. Derfor har jeg valgt ikke at skrive hvor mange og hvor tit så jeg ikke skriver noget forkert. Nogle steder skriver de intet om hjertemassage men kun at man skal give kunstig åndedræt. Hvis I er i tvivl, så spørg jeres dyrlæge.

Her er der lidt links til de sider jeg umiddelbart fandt mest interessante:
Dyrenes beskyttelse i samarbejde med Falck (PDF-fil):
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/default/files/pjecer/fauna/Foerstehjaelp-til-dyr-201_low.pdf
Der er også en masse gode råd til andet førstehjælp end kunstig åndedræt.

Netdyredoktor:
http://www.netdyredoktor.dk/sw12380.asp

Dyrlægevagten:
http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=162/sprog=1/grp=3/menu=7/

Det kan godt betale sig at læse det nu så I husker det HVIS I en dag kommer ud for at skulle bruge det.
Man kan da aldrig få for mange perler. ;-)
Charlottes
Opal
Opal
Indlæg: 1679
Tilmeldt: søn 16. aug 2009 13:35
Geografisk sted: Amager
Og hvis du aldrig har lært det, så er her et link til førstehjælp på mennesker:
http://www.redliv.dk/
Det kan virkelig godt betale sig at lære. For står man i situationen, så kan man måske ikke huske det hele, men det er bedre at gøre lidt end slet ikke at gøre noget.
Man kan da aldrig få for mange perler. ;-)
Pia
Opal
Opal
Indlæg: 1086
Tilmeldt: man 29. jun 2009 19:55
Godt gået Charlotte- det er godt og heldigt for den lille basse og alle de andre, at du er så kompetent (*) (*) (*) (*) (*)
Billede LOKE'S GHOST
Brugeravatar
lisbeth
Opal
Opal
Indlæg: 2269
Tilmeldt: man 9. feb 2009 01:05
Geografisk sted: falster
Meget fint indlæg til os alle Charlotte:clap: :clap: :clap:
Billede I LOVE CATS
Charlottes
Opal
Opal
Indlæg: 1679
Tilmeldt: søn 16. aug 2009 13:35
Geografisk sted: Amager
Tak Pia og Lisbeth. :ymhug:
Man kan da aldrig få for mange perler. ;-)
Besvar