Labradorit (Ca,Na)(Al,Si)
4O
8) tilhører feldspatgruppen, og er dermed i familie med sten som solsten, månesten, amazonit og orthoklas, men hvor solsten kan siges at have fanget solens gyldne ild, månesten opslugt det mystiske sølvagtige måneskær og amazonit badet sig i stjernestøv, fremviser labradoritten et lysfænomen der mest af alt minder om nordlyset.
Stenenes farve varierer fra klar, gullig, hvid over alle grå nuancer til næsten sort. Farvespillet (labradorescensen) kan være alle farver, men blå er det almindeligste.
Labradorit blev opdaget i omkring år 1770, på kysten af Labrador og på øen St. Paul (Canada). Senere er stenen fundet flere steder. Rusland, Norge, Madagaskar og Finland er nogle af dem.
I Ylijärvi (Karelen, Finland) ligger et stenbrud, hvor man saver plader ud af denne sten - til facadebeklædning!
Udvalgte stykker herfra slibes til smykkesten. Disse blev i 1950'erne lanceret under navnet
spektrolit.
Hvor de fleste labradoritter mest spiller i de blå farver, er de finske spektrolitter kendt for at skifte ødselt i alle spektrets farver.
Den finske forekomst blev fundet under den finske vinterkrig (1939-40), da soldater udhuggede store stenblokke til forsvarslinierne. Mon ikke det er første gang en smykkesten er begyndt som tankspærring?!
Misforståelser og forvekslinger:Rainbow moonstones - er ikke månesten men hvide/klare labradoritter. Stenene udviset typisk labradorescens, og ikke det silkematte hvide-blå skær (adularescens), der kendetegner rigtige månesten.
Larvikit - minder meget om labradorit, men er en syenit (kvartsfattig granit), bestående af feldspat, biotit og hornblende. Larvikit er ofte grå-sort, spættet og synes at indeholde stykker af "perlemor" som glimter lystigt.
Larvikit fra OlsofeltetLabradorit >< Spektrolit - er en geografisk skelnen, hvor kun de finske sten kaldes spektrolitter. Men alle spektrolitter er labradoritter (hvorimod ikke alle labradoritter er spektrolitter).
Værd at vide, når du køber:Labradoritter kan være en slem skuffelse, når man køber dem, uden at have haft dem i hånden.
Typisk vil en labradorit i smykkestens-størrelse (jo mindre, jo oftere), kun udvise farvespil i to retninger - direkte modsat hinanden. Det er altså overordenligt vigtigt, at stenenes slibning og evt hul(ler) er orienteret korrekt i forhold til lysindfald i brug.
Der er jo ikke meget ved en grå sten, der kun viser magien, når man bliver belyst nedefra med en lommelygte.
Det vigtigste våben mod "kinesernes" fejlslib (og dem er der skræmmende mange af), er deres egne billeder.
Kig på lysrefleksen.
Sidder den i en vinkel, hvor lyset naturligt vil komme fra, når stenen er i brug?
"Gode" slibninger:
"Bæ" slibninger:
Den sidste er en sten til $25. Jeg ville godt nok være sur, hvis jeg gav så meget for en sten, der bare ville være grå i brug.
Hvad synes i om labradoritter, og har I nogle, I vil vise frem?
Log ind
OSS
Søg
LOKE'S GHOST