Side 2 af 3

Re: Lidt blandet - fra en ny

: lør 16. okt 2010 15:15
af Pia
jeg glemte: hvis du vil have dit rav mørkt, så lig smykket oven på din ovn- jeg havde en lille klump gult rav liggende på min ovn og den blev brun/cognac farvet. men det tager sin tid, jeg tror den lå der et par mdr.

Re: Lidt blandet - fra en ny

: lør 16. okt 2010 15:39
af Eva1950
Super super flot :x- @};- ^:)^ ^:)^ ^:)^ ^:)^

Re: Lidt blandet - fra en ny

: lør 16. okt 2010 16:08
af lene
Wow hvor er det smukke ting du har lavet, og helt specielle.

Jeg er bare SÅ vil med den hamrede ring - savle-savle-savle :D :ymhug:

Re: Lidt blandet - fra en ny

: lør 16. okt 2010 17:29
af Havfruen
Supe dejlig ting du laver og jeg er vild med dine sølvting, og du baaor da ikke så langt fra Fur :whistle: kan jeg se.

Re: Lidt blandet - fra en ny

: lør 16. okt 2010 19:42
af sumadesign
hold da op hvor er du super dygtig så god kan jeg hvis kun drømme om at blive.
er helt vild med den her Billede

Re: Lidt blandet - fra en ny

: lør 16. okt 2010 20:00
af vase
Hey Raven:-)

Nu har jeg jo "kendt" dig fra nettet i en mesnneskealder-men aldrig læst din forhistorie før. Spændende!

Selv min mand lettede sig lige før da jeg bladrede i denne tråd....for at se billederne på klods hold-selvom han aldeles ikke er hverken kreativ eller smykkeinteresseret. (men han er god til at lodde) Tag det som en kompliment;-)

Re: Lidt blandet - fra en ny

: søn 17. okt 2010 03:42
af BlueRaven
Tak for jeres søde indlæg...

-------

rumlebumle - Man kan da lave alt. Og det med tålmodigheden er nu ikke så slemt. Skal min tålmodighed sættes på en alvorlig prøve, skal man placere en bunke små perler foran mig, og bede mig trække dem på en snor.
DÉT kræver tålmod! Billede

-------

Susanne i nord - Chainmail er altså også sjovt (at samle), men kors hvor jeg dog hader at save ringe. Især i titanium. Hvis jeg var dig, ville jeg sætte manden til at save, når nu han synes, dit fokus burde være på kæderne. Vil gerne se nogle af dine kæder, måske kan du nogle mønstre, jeg ikke kender (om omvendt)
Billede

-------

kallie - Jeg er ikke sikker på, mine naboer er helt enige i din betragtning,
når natten lyder af gas-hvæsen, roterende maskineri og hammerslag...
Billede

-------

Love-Shopping - Det er bare at begynde i det små, så kommer det helt af sig selv. Billede

-------

lisbeth - Hvor mange mænd kommer mon nu til at lide af rørepinds-mangel? Billede

-------

Pia - Du har ret i, man har en helt anderledes frihed, når man selv sliber, men bedst af alt, er det kendskab, man efterhånden får til sten. Et hurtigt blik på et billede af en "kina-sten" afslører om den er slebet optimalt og der skal efterhånden en ganske kløgtig kina-mand til, hvis de skal tage røven på mig.
BilledeBillede

-------

Charlottes - Billede

-------

Lise Sonne - Jeg kan godt se, hvad du mener, når jeg kigger på billederne, men jeg er nu først og fremmest til sten. Metallet er bare så meget nemmere at arbejde med og det bliver ligesom fundamentet i håndværket. Men jeg skal nok snart poste billeder af nogle af mine knap så metalrige ting.
Billede

-------

Danagonia - Også godt at være her Billede

-------

Pia (igen) - Hæ hæ - var i gang med en gasflamme minutter efter den var blevet lavet, og det gjorde den meget mørkere - men nu er den lagt på ovnen, så nu håber jeg, den bliver mørkerødsort i morgen når jeg vågner - man er vel optimist...
Billede

-------

Eva1950 - Takker Billede

-------

lene - Den er ret nem at lave - lidt saven, én lodning og så er det bare at gå amok med en kuglehammer!
Billede (jeg havde sgi ikke lige en smiley der gik beserk med en kuglehammer - denne kom tættest på)

-------

Havfruen - LOL - Fur er jo et frygteligt sted, hvor man kommer til stranden og strander totalt, fordi der jo altid lige er én sten, én klump moler og ét fossil mere, der venter på at blive fundet. Og før man har set sig om, er der gået en uge, og man er sulten som et sort hul, er krumrygget af den langvarige "søge-positur" og har meget ømme fødder. Derudover har man akkumuleret en samling stor nok til til at sænke færgen på hjemturen....
Billede

-------

sumadesign - Kunsten er såmænd ikke så stor. Sådan en alien kan alle find ud af at lave rent teknisk. Det sværeste her er at formgive, og jeg må blankt indrømme, at dette er mit forsøg nr 2. Nr 1 var lidt af en bommert for at sige det mildt, slet ikke så stilren og mere detaljeret. Men sådan er det jo tit i smykkeverdenen - man lærer af erfaringerne og udvikler sig.
Billede

-------

vase - Din mand er en rigtig mand, kan jeg høre. Lidt smedearbejde, lidt loddekolbe, lidt gasflamme og lidt smeltet metal, det er noget der tiltaler de fleste af slagsen. Men pas på! Måske slår han ud i pludselig inspireret kreativitet...
Billede

-------

Billede

Re: Lidt blandet - fra en ny

: søn 17. okt 2010 09:45
af anna-edith
Super flotte smykker og design. Hvordan støber man i sand??? Kun du lave en kort vejledning???? :clap: :clap: :clap: :clap: :clap: :clap: :clap: :clap: :clap: :clap: :clap: :clap:

Re: Lidt blandet - fra en ny

: søn 17. okt 2010 15:26
af BlueRaven
anna-edith skrev:Hvordan støber man i sand??? Kun du lave en kort vejledning????
Ja, men der går lige et par dage, før jeg får tid til at lave noget med fotografier.

En lyn beskrivelse, kan jeg godt give nu, så du har en lille ide om, hvad det går ud på.

Hvad man skal bruge:
Støbesand (olieholdig sand, der kan holde formen, når man presser noget med i det).
Sandstøbeform med et par klemmer(til at styre sandet).
Talkum.
En gasbrænder - kraftig nok til at smelte det metal, du vil bruge.
En smelteskål med håndtag, til at smelte metallet i.
Borax (til at rense metallet med (dog ikke tin)).
Et bor (ikke for lille, 5-7mm måske).
En hammer.
En kniv.
Og selvfølgelig en model af det, du vil støbe (her er det vigtigt, at der ikke er underskæringer - dvs man skal kunne presse emnet ned i sandet og pille det op igen, uden at sandet går i stykker)

Billede
Støbesand + Form med klemmer

Hvordan man gør:
1. Den halvdel af formen der har en lille tap, lægges på et plant underlag (tappen nedad) og fyldes med sand.
2. Sandet bankes hårdt med hammeren og der fyldes og bankes til formhalvdelen er helt fuld.
3. Med kniven skrabes der hen over formen, så sandet ligger jævnt.
4. Formen vendes, og sandet pensles med et tyndt lag talkum.
5. Modellen der skal støbes pudres med talkum og presses halvt ned i sandet.
6. Toppen af formen sættes på og fyldes med sand.
7. Der hamres og fyldes igen til formen er fyldt.
8. Igen skrabes toppen glat.
9. Formen skilles forsigtigt ad, og modellen fiskes ud.
10a. Der bores forsigtigt en støbekanal gennem sandet, fra et sted hvor det ikke går ud over nogle vigtige detaljer.
10b. Man kan enten lave kanalen ud gennem top eller bund, eller ud gennem siden af formen.
11. Der skæres et kegleformet hul i toppen af kanalen.
12. Der skæres/ridses nogle helt tynde kanaler fra emne-hullet og ud mod formkanten (til evakuering af luft).
13. Sandet i kanalen og keglehullet trykkes forsigtigt fast og emnehullet tjekkes for løst sand.
14. Formen samles og holdes sammen af klemmer el lignende. Stilles med støbekanalen opad.
15. Metallet smeltes (et lille drys borax tilsættes det smeltede metal (ikke tin), og der varmes lidt mere).
16. Når metallet er helt flydende og der danser mønstre hen over det, hældes det med et snuptag ned i formen.
17. Sluk for gassen.
18. Formen er allerede klar til at blive skilt ad igen.
19. Fisk emnet ud med en pincet eller tang og drop det i vand.
20. Se om det blev som det skulle (hvis ikke, er det bare at starte forfra igen - du har jo modellen endnu).
21. Det sortsvedne sand skæres væk og smides ud - resten af sandet er til genbrug.
22a. Sav støbekanalen af - og så er det bare at file og slibe til din sandstøbning er perfekt.
22b. Skal din støbning loddes på andre ting, eller have påloddet noget, gøres dette efter tilfilningen. Efter yderligere lodning, skal men jo slibe, pudse og polere alligevel.

Billede

Re: Lidt blandet - fra en ny

: søn 17. okt 2010 16:02
af FrkBettina
så lækre smykker - I like :-D