Er det her bare en tilfældighed???

Anne Marthin

Jeg er lige kommet hjem fra job ( Jeg er "teamleder" for et rengøringshold, som tager ud fra vores plejecenter og gør "hovedrent" for ældre i kommunen).
Idag skulle vi ud til en mand, som udover at få gjort grundigt rent, også skulle ha vasket sine gardiner.
Normalt bliver de vasket på plejecenteret, men lige netop idag skulle de vaskes hjemme hos manden og
hans vaskemaskine stod i kælderen.
I kælderen, som jeg ellers ikke ville ha set, opdager jeg et støvet SMYKKEVÆRKSTED- STENSLIBEVÆRKSTED osv.WAUW..
Jeg blev helt "forstenet" og stod bare og måbede.
Der var værktøj og maskiner ALTmuligt, sten i lange baner, rå og slebne og og og... Hylde op og hylde ned.
Tusind skuffer og alverdens ting og sager, som jeg endnu ikke ved hvad man bruger til.
Men arbejdet kaldte og jeg listede modvilligt op igen, men jeg var blevet meget nysgerrig og fik spurgt til hans værksted.
Desværre var han MEGET døv (trods høreapparat).
Han fortalte at han ikke længere kunne arbejde med sine sten og sit sølv, da hans øjne ikke mere kunne klare det,
men at han havde rejst rundt i verden og havde samlet sten blandt andet i Australien-Opaler osv osv osv
Jeg kunne godt ha siddet og lyttet i laaange tider og havde 1000 spørgsmål, men jeg var jo stadig på arbejde.
Han kunne godt fornemme at jeg var dybt interesseret i alt det han fortalte og spurgte lidt til mig,
om jeg havde et værksted eller om jeg gik på skole for at lære det.
Så jeg fortalte ham lidt om hvad jeg lavede og at jeg jo er på nybegynderstadiet, både hvad angår loddearbejde
og ikke mindst stenslibning.
Det viste sig at han skulle igang med at pakke alt ned og spurgte om jeg kunne være interesseret i noget af det.
Det var jeg selvfølgelig!!! Nu skal jeg til at spare sammen

Pia

Hold Kaje, hvor er du heldig - måske han skulle få lyst til at lære dig et og andet

Anne Marthin

Ja, det er helt vildt at jeg lige skulle "støde" ind i ham.
Tror sagtens han ville lære fra sig, han livede meget op da han fandt ud af at jeg havde samme interesse

Lise Sonne

Nogen gange hører universet os, hvis der er noget vi brændende ønsker os..... Tillykke !
Den gamle mand vil nok være superglad for at fortælle dig alt om hvordan man bruger alting og der er intet bedre end at lære fra én, som er lige så enthusiatisk, som én selv. Tænk på hvor mange erfaringer du kan få helt gratis fra ham.... det er da helt forrygende, plus det vil helt sikkert glæde ham, at hans 'skatte' vil gå til en, som virkelig vil værdsætte dem !

Har selv lært enormt meget omkring haver mm ved at være med i en havekreds, hvor der er en del ældre mennesker, som har været rigtig glade for at dele ud af deres erfaringer.

Anne Marthin

Lise- Du kan tro at jeg takker universet, det er jo fantastisk hvordan man sommetider "render" ind i lige præcis det,
som giver mening.
Mange af de gamle har så meget spændende at fortælle og jeg elsker at høre deres historier.

Lise Sonne

Anne Marthin skrev:Lise- Du kan tro at jeg takker universet, det er jo fantastisk hvordan man sommetider "render" ind i lige præcis det,
som giver mening.
Mange af de gamle har så meget spændende at fortælle og jeg elsker at høre deres historier.

Nyd denne oplevelse..... vi må gemme på de gode som var de små skatte ! Jeg ser nu også dette her som en 'karma' ting - ved du er god til at sende gode oplevelser ud i verden, her var der en af dem, som kom tilbage til dig

Havfruen

Det er da helt fantastisk at du lige skulle ned i han kælder, nej jeg tror at der er en mening med alting så der er også en mening med at du skulle der ned.

Susanne i nord

Hold op hvor FEDT! pragtfuldt med noget positivt i hverdagen. Er ret misundelig.

kallie

ud over at det selvfølgelig er en lækker mulighed..

Så må jeg sige menneskets historie facinerer mig mindst lisså meget, utroligt hvad man kan finde ud af om folk og hvad de kan gå og gemme på af evner som man aldrig havde kendt til...

Tror man kunne bruge mange timer på at høre på hans historier og fortællinger - læser det bestemt os som, at det facinerer dig lisså meget

Chergui Design

Det er en superdejlig og positiv historie at læse på en ellers lidt lang og trist onsdag