Længe har bogstavstempler stået højt på min ønskeseddel, og for ganske nyligt besluttede jeg så, at nu skulle det være.
Men det viste sig hurtigt at være en svær beslutning, for den slags fås jo i mange størrelser lige fra 1mm til over 1cm. Jeg var dog klar over, det var i den lille ende mit køb skulle foregå.
Først købte jeg et billigt sæt 4mm ved
Harald Nyborg, men 4mm er altså ret stort i smykke-henseende, og kvaliteten var ikke imponerende.
WWW måtte i brug, og efter en nærmest komalignende tilstand efter et kig på
RH's priser, fandt jeg til
England, hvor et sæt bogstaver kostede omkring 145kr og et talsæt ca 106kr.
Som så ofte før, kom jeg til at gå lidt beserk...


Kvaliteten har vist sig at være fremragende, stemplerne er ret små og ganske handy, og jeg slap for de store overvejelser omkring størrelserne.
Men... Nu hvor jeg har haft lidt tid til at stemple løs, må jeg erkende, at jeg mest er til de helt små 1mm, 1½mm og 2mm stempler.
Her er lidt størrelsessammenligninger sammen med nogle gængse lødighedsstempler, så I kan se bogstavstørrelsen i forhold til dem.


Har I andre nogle erfaringer med bogstav- og talstempler?

*
Edit - priserne jeg først havde skrevet var dem uden moms. Nu er det de faktiske priser - sorry