Jo, når jeg bruger det i pulverform rutsjer det let ned. Som du kan se på skålene, er der en ren kobberkant i toppen, og det er fordi jeg ikke kunne få pulveret til at blive hængene på de stejle sider.
Jeg kan godt lide kanten, men jeg vil også have lavet nogle, der er helt dækkede - måske med en anden farve i centrum og en glidende overgang mellem dem.
Jeg har dog et par ideer til, hvordan den kan takles.
Jeg skal have købt lidt demineraliseret/destilleret vand og se om fugtig emalje vil blive hængende. Det er jo normalt man "vasker" de transparente farver inden brug og påfører dem i fugtig form - så måske det kunne forbedre klæbeevnen...
Jeg skal også have prøvet med lidt ganske tynd tapetklister. Hvis man nu pensler eller forstøver det på emnet først, kan det måske virke.
Og så er der jo den færdigkøbte løsning
Tramil.
Der har jeg lige bestilt 250ml med, da jeg alligevel skulle købe lidt nye farver.
Jeg skal nok holde ajour med udviklingen, efterhånden som jeg får tid til at lege med de forskellige ideer - men andre er selvfølgelig også velkomne til at lege med
Her er de
nye farver, der er på vej (undtaget nederst til venstre - det er den jeg har):
