En (Lille Fod) blev foræret væk til hende jeg havde spurgt om 1000 råd fordi hun har rigtig godt forstand på ildere. Hun skaber glæde hos mennesker men frygt hos de andre ildere. Når hun bliver træt, så angriber hun de andre, så hun bor alene. Hun skal ikke være ved at bide flere næser af (en var nok).
Og en (Mellemdrengen der nu hedder Charlie ligesom deres far) blev solgt til en rigtig sød pige der også købte hvalpenes onkel (ham med hd´en (ja hun er godt klar over det og gav et meget lille beløb for ham)). De kommer på besøg til lege-date engang imellem og det er rigtig sjovt at se at Mellemdrengen danser en glædes-dans over at han er tilbage hvor han blev født.
Resten (dvs 5) blev boende.

Ja ja, jeg bliver stadig drillet med at jeg beholdte så mange men de er jo mine babyerrrrrrrrrrrr.

De er SÅ skønne.
Dem jeg beholdte er:
H1N1 (den mørkeste i kuldet) som allerede fra de var meget små har været min yndling. Han kommer hen og siger hej og skal lige nusses i kort tid, så skal han videre. Han elsker at lege.
Så er der Bulder (den lyseste af standarderne) der også elsker at lege og er den tungeste i hele kuldet. Det var ved at gå galt da de blev kastreret for ikke så længe siden. Han ville ikke rigtig vågne af narkosen og havde mange mange smerter da han endelig vågnede. Jeg prøvede at give ham smertestillende men endte istedet med hans tandsæt boret dybt ind i min ene finger.

Jeg kan hilse og sige at de kan bide virkelig hårdt hvis de vil og det hjælper ikke at skrige.

Det bider de kun hårdere af.

Lisbeth foreslog heldigvis at jeg kunne mase pillen og blande den med noget han kunne lide. Det hjalp og så kom han på ret køl igen. Puha, det var en hård nat uden meget søvn. Men idag har han det fint (tusind tak Lisbeth).
Der er Tappen (den "hvide" (han er gul lige nu fordi han ikke har fattet at han er kastret) med tap (deraf hans navn)) der er SÅ doven, kun leger lidt af gangen (man skal jo ikke bevæge sig for meget

) og som gerne bliver kælet i længere tid af gangen (flere minutter hvilket er lidt sjældent for ildere i den alder).
Af pigerne beholdt jeg Malakit, kaldet kitte-pigen (det er hende med en hvid streg i hovedet). Hun bliver også kaldt Løbe-barnet fordi hun elsker at løbe og løbe og løbe og løbe og... Ja, hun laver faktisk ikke så meget andet end at løbe (og spise og lege).
Og sidst og meget mindst (hun er meget lille) er der Divaen der lige har fået sit navn fordi hun flyttede hjem til Mellemdrengen/Charlie. Hun boede der dog kun i 1 uge fordi hun bed som en sat... Hun skulle lige afprøve hele familien og de 2 ildere fordi hun ville bestemme. Så hun flyttede hjem igen, prøvede mig af 1 gang og prøvede Theo (min smukke hvide han) af flere gange (hun får røvfuld af ham hver gang hun prøver at bestemme over ham) men er nu tilbage og laver ballade som altid. Hun tror hun er en kravlenisse og kravler gerne op på min vaskemaskine hvor mit affald som regel står. Hvis jeg har glemt at fjerne det, så starter hun med at kravle rundt i det og når det keder hende, så hiver hun det ned på gulvet til de andre (de skal jo også "feste").
Jeg har ikke taget billeder af dem men må hellere tage mig sammen og gøre det snart. De er jo blevet kæmpe store siden de sidste billeder. Og jeg skal også have lagt dem ind på min hjemmeside. Så tak for at I spurgte til dem.

Man kan da aldrig få for mange perler. ;-)